Sp.

Sv. Det er Danmarks mest almindelige medalje. Den er i messing og uddeltes gratis til alle der havde konto i Sparekassen i 1960. Den er udsendt i anledning af 150 året for den første låne- og sparekasse der blev oprettet på Holsteinsborg i Sydsjælland. Medaljen er præget på Den kgl. Mønt i København. Eksemplarer i sølv er ikke så almindelige og har en værdi af 50-75 kr.

Sp. Er denne store medalje noget værd ?

Sv. I realiteten ikke, idet det er den næst almindeligs-te danske medalje. Den er præget på Den kgl. Mønt og designet af Harald Salomon, selv om den ikke er signeret. Den er udført i bronze, præget i meget stort antal og solgt for 5 kr., der ubeskåret gik til U-landsind-samlingen i 1962.

Sp. Har en sådan gammel mønt nogen værdi ?

Sv. Det er en dansk kobber 1 skilling 1771 fra Chr.7´s tid. Den er præget i et ufatteligt stort antal – hele 55 millioner eksemplarer i København, Altona og i Kongsberg i Norge. Alle mønterne bærer årstallet 1771 selv om de er præget i 9 af årene i 15 årsperioden 1771-1785. Hovedparten af mønterne er af dårlig kvalitet og indbringer 5-10 kr. pr stk., hvorimod virkelig pæne eksemplarer i kvl. 1+ kan indbringe ca. 100 kr. Der findes en specialbog om kun denne ene mønt. Se anmeldelsen af bogen.

Sp. Er det rigtigt, at der er en af de nyere 10 ører der er mange penge værd?

Sv. Ja – 10 øren 1959 er kun præget i beskedent oplag og derfor sjælden. De handlende giver fra 75 kr. og opefter alt efter kvalitet.

Sp. Er de gamle zink 1 og 2 øre noget værd i dag ?

Sv. I realiteten nej. Der er præget ufattelige mængder af disse mønter i det let koroderbare materiale zink. De kan ikke indløses mere, og der er så mange blandt samlere og folk i almindelighed, så de intet er værd. Der findes blandt de aller tidligste årgange nogle, som hvis de er i god kvalitet er værd at gemme, men ellers er de lige til at smide ud eller bruge til bingo brikker – mønthandlerne modtager dem ikke selv om de skulle få dem forærende.

Sp. Ældre amerikanske sedler (Confederate States of America) dateret mellem 1861 og 1864 og alle i et forholdsvis lille format på 140 x 60 mm; kan de virkelig være fra den tid, og er der nogen samlerværdi på dem?

Sv. Sedlerne er moderne reproduktioner. Ægte sedler (der i øvrigt har formatet ca. 190 x 85 mm) er trykt i ståltrykte, medens efterligningerne er offset trykte med ilagt raster. Alle sedler af samme type har samme håndskrevne nummer, der kommer af at man har kopieret en ægte seddel. Underskriften, der normalt er skrevet med blæk, falmer med tiden og bliver brunlig – men på efterligningerne er de knald sorte. Sedlerne er reklame som lå i danske tyggegummi pakker. Klik her for at se en længere artikel om disse tyggegummisedler.

Sp. Undertiden oplever man (om end sjældent) at man få en 20-krone mønt tilbage som er helt forskellig fra dem der normalt cirkulere, og når man giver dem ud igen, kigger folk underligt på dem, og nogle nægter at tage imod dem. Hvad er historien bag disse mønter, og er der samlere der vil betale mere end 20 kr. for disse?

Sv. I Danmark har vi en tradition med at udgive sølvjubilæumsmønter. Før i tiden havde de et lavt pålydende f.eks. 2, 5 eller 10 kr., men siden 1990 har man udgivet dem med 200 kroners pålydende. Samtidig har man præget samme motiv som en 20 kroners mønt, som er sat i almindelig omløb. Der er til dato udsendt 6 forskellige 20 kroner, som hver er præget i et oplag på 1 million stykker – så sjældne bliver de ikke, men da mange mennesker tager dem fra og gemmer dem, ses de ikke så ofte blandt vekselpengene – men mere værd end de 20 kroner er de altså ikke. De seks udgivelser er følgende: