Af Peter Flensborg

I nedenstående lille artikel skal kort belyses forholdene omkring disse sæt, hvad der bevirkede at mønterne aldrig kom i almindelig cirkulation, samt hvorledes de kom samlerne i hænde.

Afskaffelse af zinkmønter

Lige siden krigens tid har Danmark været belemret med de stygge 1, 2 og 5 ører i zink. Det er ganske klart at man i krisetider kan være nødsaget til at affinde sig med mønter af et så dårligt materiale, men at fortsætte langt op i 60´erne med disse surrogat mønter behøvede man dog ikke. Det var derfor glædeligt, da hele spørgsmålet blev taget op omkring 1960. Det blev her bestemt, at der skulle fremstilles helt nye 1, 2 og 5 ører i møntbronze og i størrelser, der var mindre end de tidligere zinkmønter. Designet af mønterne blev hurtig klaret, og man begyndte at præge. I første omgang lagde man hovedvægten på 5 øre produktionen, idet man først ville have skiftet denne værdi ud, men der kom til at gå mere end 4 år før produktionen var stor nok til at man kunne gennemføre en hurtig udskiftning af alle 5 ørerne. Det er derfor, at der i denne periode (1960-64) findes både zink- og bronze 5 ører.

Lager opbygning

Antallet af zink 1 og 2 ører som var ret stort, så det var derfor nødvendigt at opbygge et betydeligt lager af bronze 1 og 2 ører, før en egentlig og endelig ombytning kunne finde sted. Ud fra Den kgl. Mønts regnskaber kan det konstateres at der i alt blev præget følgende mængder.

                   1 ører             2 ører

1962    8.987.778 stk.   6.493.204 stk.              1963     9.986.379 stk.      999.241 stk.              1964        998.806 stk.    3.989.206 stk.                  1965                              11.977.899 stk.                 1966                                7.893.433 stk.                1967                                4.117.896 stk. --------------------------------------------              Totalt 21.968.524 stk. 35.530.879 stk.

Nogle vil måske straks sige, at disse tal ikke kan være rigtige, alene ud fra den kendsgerning, at årstal 1960 ikke er repræsenteret; men de med årstal 1960 prægede indgår i produktionen i finansåret 1962, idet de først blev præget på dette tidspunkt.

Afskaffelse af skillemønten

Allerede i 1967 stoppede produktionen af bronze 2 ørerne, da metalværdien på dette tidspunkt var langt højere end pålydende, ja selv 1 øren kostede nu 1,6 øre at producere, og da inflationen i Danmark på dette tidspunkt næsten havde overflødiggjort 1 og 2 ørerne, besluttedes det at bronze 1 og 2 ørerne ikke skulle sættes i cirkulation, og at man helt skulle afskaffe de forhadte zink 1 og 2 ører. Sidste år disse blev præget var i 1972, og dette var også det sidste år i hvilket man prægede de siden 1960 udmøntede bronze 5 ører, idet denne også blev alt for dyr.

Hvad bliver der af de 50 mill. bronze 1 og 2 ører?

Det var et spørgsmål som mange samlere stillede, og man begyndte at snakke om, hvorvidt det var muligt for Den kgl. Mønt at kanalisere disse mønter ud til samlerne. Sagen var ikke helt så enkel og der skete flere henvendelser til Den kgl. Mønt og Finansministeriet, men i første omgang fik man følgende svar fra Per Hækkerup: "Jeg takker for Deres forslag om at udbyde beholdningen af 1 og 2 ører mønter i bronze til salg for en overpris. Jeg er opmærksom på denne mulighed, idet ministeriet har fået flere henvendelser af denne art. Imidlertid er der principielle betænkeligheder ved at distribuere andre mønter end de der umiddelbart tager sigte på at dække samfundets omsætningsbehov. Det må derfor påregnes, at den omhandlede møntbeholdning vil blive nedsmeltet."

Med venlig hilsen   Per Hækkerup.

Dette var jo en spand kold vand i hovedet på de samlere, der havde øjnet muligheden for at erhverve de meget omtalte bronze 1 og 2 ører.

Illegale 1 og 2 ører

På dette tidspunkt havde adskillige samlere set eller erhvervet sig 1 eller 2 ører, som mere eller mindre lovligt var sluppet ud. Dels var der fra Den kgl. Mønt udleveret prøver til automat fabrikanter etc. Og dels var der dukket en hel sæk 2 ører op. Det fortælles at en sådan sæk af en fejltagelse var blevet udleveret til et bankbud for en bestemt bank, men banken ville ikke have mønterne, hvorefter man bad ham om at tage den med tilbage. Dette gjorde han tilsyneladende ikke, men lagde selv beløbet ud for sækken, og begyndte at handle med de eftertragtede bronze 2 ører, der vistnok alle bar årstallet 1966. På dette tidspunkt hvor Per Hækkerup gav sit foreløbige og negative svar stod mange samlere i et virkelig dilemma – skulle man købe en 1 øre til 600 kr. og en 2 øre til 5o kr., eller skulle man vente og håbe at møntrene alligevel blev frigivet? Mange samlere valgte en mellemvej. Udbudet af 1 ører var ikke stort og prisen tilstrækkelig afskrækkende, men at give 50 kr. for en 2 øre, det kunne man nok ofre. Skulle det vise sig at de ikke blev frigivet, ville prisen jo hurtigt stige, og hvis de blev frigivet var 50 kr., jo ikke alverden at have ofret på den spekulation.

Positive kræfter

I den følgende tid samledes flere kræfter for at udvirke at de meget omtalte bronze 1 og 2 ører sæt kom ud til samlerne, og særlig aktiv var Dansk Møntsamler Unions formand Gustav Asmussen og den daværende formand for Dansk Numismatisk Forening Leo Hansen. Disse to formænd havde et personligt møde med Per Hækkerup, hvor alle tænkelige argumenter blev fremført, men økonomi og budgetministeren kunne ikke på stående fod love noget konkret, men var så venlig at skrive en indstilling til finansudvalget. I denne skrivelse ( som er alt for lang til at kunne gengives i sin helhed her) foreslås det at sættet, bestående af 4 stk. 1 ører og 6 stk. 2 ører skulle sælges til 25 kr. pr. sæt incl. moms og forsendelse. Om størrelsen af salget hedder det: "Såfremt man bl.a. på baggrund af medlemstallet i møntsamlerforeningerne skønsmæssigt ansætter efterspørgslen til ca. 15.000 sæt, vil indtægten fra salget andrage 375.000 kr. , medens udgiften skønsmæssigt anslås til 75.000 kr.". I skrivelsen fra Økonomi – og Budgetministeriet hedder det desuden, at bestilling kan afgives til Den kgl. Mønt i perioden fra 1. jan. – 30. juni 1973.

Rekord efterspørgsel

Med den 30. juni udløb fristen for bestilling af bronze sættet. Det samlede antal bestilte sæt blev på næsten 100.000 sæt, hvilket var betydeligt over det af ministeriet anslåede tal på 15.000. Nu var der vist heller ingen andre end ministeriet selv der troede på dette tal, idet handlere i Danmark havde anslået et salg på over 50.000 og hvis man sammenlignede med jubilæumsmønter, kunne man måske forvente et salg på over 100.000 sæt. Udlandet viste også stor interesse, hvilket skyldes at mønterne allerede i Yeomans 6. Udgave fra 1964 var medtaget som nr. 67 og 68.

2 øren som ikke fandtes

Da det blev besluttet at sælge de prægede 1 og 2 ører, meddelte Den kgl. Mønt at der fandtes 10 forskellige – 4 stk. 1 ører af årgangene 1960, 62, 63 og 64 samt 6 stk. 2 ører med årstal 1960, 62, 63, 64, 65 og 1966. Desværre viste det sig, da man skulle starte samlingen af de bestilte sæt, at der slet ikke eksisterede bronze 2 ører med årstal 1963, idet alle mønter præget i dette finansår var præget med 1962 stempler. For nu ikke at skuffe de titusinder af samlere, der allerede havde bestilt og betalt for de annoncerede sæt, gav Økonomi- og Budgetministeriet, efter indstilling fra direktøren for den kgl. Mønt, tilladelse til, at man prægede 2 øren med årstal 1963, således at sættet kunne blive som annonceret. Denne proces tog kun en enkelt dag, idet man kun prægede 120.000 stk.

Den endelige udsendelse

Omkring midten af december 1973 modtog de første samlere deres sæt, og straks efter begyndte klagerne at indløbe over kvaliteten. De fleste skriver, at der kun er én eller to mønter i hvert sæt, om hvilke man kan sige at de har møntskær. Resten er lettere anløbne, har tydelige fingeraftryk, pletter, er fedtede samt hvad der er endnu værre: Plasticlommen er af et meget dårligt materiale, så dårligt, at der på udsendelsestidspunktet allerede fandtes grønne ringe på mønter og plastic. Forelagt disse klager sagde møntdirektør Vagn Sørensen, at der ikke ville være mulighed for at få ombyttet mønterne. Om årsagen til de ikke helt pæne mønter sagde møntdirektøren, at de ældste mønter, dvs. dem fra 1960, allerede havde ligget over 10 år i sække, og at det jo ikke kunne forventes at dette slet ikke skulle kunne ses.

Uorden i beholdningen

Nu skulle man tro at sagen om disse bronzesæt endelig var færdig, men det var ingenlunde tilfældet. I 1975 fik Den kgl. Mønt en skrap henstilling fra statsrevisorerne. Der var for meget af en slags metal og for lidt af noget andet, og der konstateredes betydelige fejl ved bogføringen af de famøse bronze 1 og 2 ører. Efter at samlerne havde fået de bestilte sæt, blev resten af disse mønter solgt som metalaffald, men revisionen har konstateret at der ved udgangen af dec. 1974 optrådte en minusbeholdning på 766.000 2 ører og 2,2 mil. Stk. 1 ører. Hvorfor disse mønter ikke er indsmeltet vides ikke, og desuden har personalet på Den kgl. Mønt 15 måneder efter at bestillingsfristen var udløbet, kunnet bestille 407 sæt og fået dem udleveret. Af bilagende kan det ikke ses hvem der har købt og tjent på disse sæt, men det har givet været en god forretning, da sættene på daværende tidspunkt handledes til ca. 100 kr.

Bronzesættenes prisudvikling

Op til 1979 havde katalogprisen været 115 kr. for dette sæt, men dette år satte Sieg prisen ned til 85 kr. , og denne pris synes da også rimeligere når man tog hensyn til hvad de virkelig handledes til, men skal man se sættene som en forretning har det for mange sikkert været en dårlig investering. Oprindelig kostede disse sæt ved indbetaling i 1973 25 kr. pr. sæt. Hvis vi blot regner med en årlig forrentning på 15 %, og det er kun lige inflationen, ja så skulle et sæt i dag koste 66,50 kr., og havde vi regnet med 20% (altså 5 % gevinst) skulle de i dag koste 89,60 kr. Alt i alt må vi som samlere og handlere være glade for at mønterne overhovedet kom ud, således at fremtidige samlere ikke skal være henvist til at betragte dem som nogle uopnåelige prøvemønter.

Copyright © 1979-2003 by Peter Flensborg