Boganmelselse af Peter Flensborg.

Så kom det endelig – det store værk over de danske middelalderlige skattefund. Desværre dækker det ikke det historiske Danmark i den periode, men kun de områder der i dag er det nuværende Danmark. Jørgen Steen Jensen omtaler, at udeladelsen af Slesvig skyldtes tidsmæssige overvejelser, medens udladelsen af Skåne begrundes med at svenskerne selv har startet et corpusværk omhandlende dette område. De folk, der i fremtiden kommer til at arbejde med materialet, har dog her fået samlet en ufattelig mængde oplysninger, som ellers skulle hents i Haubergs fortegnelser samt den lange række af artikler om møntfund og i årsberetningerne.

Omhandlet er, som titlen siger, skattefund, og dette defineres som to eller flere mønter, der er fundet sammen. De enkeltfundne mønter er ikke medtaget i dette værk. Det er stillet i udsigt at disse vil blive behandlet i et senere værk. Efter afsnit som: Kildegrundlaget for skattefundsværket.

Skattefundenes bevaring og overlevering.

Skattefundskorpus set i forhold til andre tilsvarende

inventarværker.

Fundtyper og sammensætning af skattefund.

Skattenes fundforhold.

Smykker, sølvgenstande og barrer.

Datering af skattefund fra før 1241 ved udenlandsk mønt.

Datering ved benyttelse af udenlandske mønter ca.1241-ca.1560.

Møntcirkulation.

Møntpolitik.

Møntfunktion i Danmark ca. 1050-ca.1241.

Møntcirkulation i Danmark ca. 1241-1550 belyst ved skattefund

og andre fundtyper.

Udmøntningernes størrelse.

Efter denne meget koncentrerede gennemgang (som også findes i engelsk oversættelse) følger så det egentlige katalog over skattefundene, som er katalogiseret efter nedlægningstidspunkt. Hvert fund har et nummer samt et stedbestemmelsnummer, som angiver sogn, herred og amt. Dette har især betydning ved indlæggelse af fundoplysninger på EDB. Under de enkelte fund er mønterne listet med angivelse af katalog reff og antal, ligesom der argumenteres for dateringen, dvs. nedlægningstidspunktet. Derefter følger omhyggelige henvisninger samt angivelse af hvilke protekoller i Møntsamlingen (FP= Fundprotekol, GP= Gaveprotekol og BP= Bytteprotekol) de er indført i.

Som bruger af et sådant værk, vil den enkelte nok lægge vægt på vidt forskellige ting. Noget som den ene anser for væsentlig, er måske ikke af så stor betydning for den anden. Alligevel må det være på sin plads at omtale nogle ting, som falder i øjnene ved gennemlæsning og anvendelse. Det ville f.eks. have været en fordel at have haft en samlet fortegnelse over nytilkomne typer efter Hauberg, samt en fortegnelse over hvilke af Haubergs bestemmelser, der er ændret. Under omtalen af fundene bliver der ofte omtalt at de er fundne i den og den dybde. Dette er i mange tilfælde angivet i alen og tommer. her skulle man nok i en parentes have angivet målet i cm. på samme måde som man har lavet lod om til gram.

Angående fundenes dateringer vil der nok altid være diskussion (se Vol. II s. 83-86). Dette er især tilfældet vdr. borgerkrigs-mønterne. Nogle gange er Haubergs oprindelige datering ændret uden anden dokumentation en bemærkninger som: "Det forekommer imidlertid rimeligere med en datering til ---". Mange nedlægningstidspunkter er blevet udvidet fra et ca. år til et årti. I nogle tilfælde anfører man Kaabers bestemte årstalsdatering, men skriver herefter uden yderligere forklaring, at der foretrækkes end lidt bredere datering. Selvfølgelig skaber det problemer når Kaabers værk endnu ikke er udgivet og derfor er man ved møntbestemmelse nødsaget til at anvende den hidtidige bestemmelse og henførsel, men der er dog for nogle af mønternes vedkommende angivet de nye bestemmelser.

Vedrørende fund nr. 66 (Grenåfundet) kunne der nok være blevet plads til en mere nuanceret oversigt end de fire linier. Der henvises til Galsters bog om Grenåfundet, men den er sandelig ikke nem at få fat på i dag. Vdr. fund 116 (Lille Mussefundet) er ved nr. 456 angivet at denne mønt skulle være ukendt. Dette er ikke tilfældet, det er ganske simpelt MB 171. Angående fund 170 (Folefundet) er det angivet at mønterne 1039-43 skulle være fejlbestemte. Hvis dette er tilfældet burde der have stået Hbg. 1 og ikke Hbg. 2. Også ved fund 171 (Grarupfundet) er der nogle uoverensstemmelser, idet Hauberg ikke omtaler MB 590 og 605 samt MB 637 som opdaget i dette fund – de var indtil da kun kendt fra løsfund.

Det sidste fund jeg vil gøre nogle bemærkninger til er nr 120 (Rudkøbing Havn fundet). Her er omtalt nogle overklippede borgerkringsmønter. Et blik på de afbildede mønter viser, at de ikke er klippet over, men er slået sådan. Da ½ penninge ikke er fundet andre steder, kunne man måske tænke sig, at det drejede sig om nogle understukne fejlmønter fra Roskildemønten.