Af Peter Flensborg.

Omkring 1880 var det i Europa meget almindeligt at benytte udenlandske bronze- og kobbermønter i reklamens tjeneste. Disse blev stemplet med ejer- eller firmanavn og sendt ud i cirkulation for på den måde at gøre reklame.

England havde endog en regulær import af for det meste franske 5 og 10 centime stykker, som på dette tidspunkt var gyldige i England for henholdsvis ½ og 1 penny. Ligeledes cirkulerede mønter fra Italien, luxembourg og Spanien.

Fabrikanten af Pears’ Soap lod importere ikke færre end 250.000 franske mønter, som han kontramarkerede med "PEARS SOAP" og satte i cirkulation. Det siges at han også solgte dem til de engelske buschauffører- 14 stk. for 1 shilling. Efterhånden blev der flere franske mønter end mønter med dronning Victorias portræt, og så stoppede man for import af de udenlandske småskillemønter.

I Danmark begyndte man på at præge adressejetons allerede i 1857, og senere, da det blev populært med de kontramarkerede mønter, benyttede mindre firmaer, der ikke havde råd til dyre prægestempler, denne fremgangsmåde. I 1876 havde Beauvais reklameret for sin nye forretning ved at udsende danske bronze 5 ører med indslået: J.D. BEAUVAIS, COPENHAGUE, hvad der snart blev forbudt.

Var det forbudt at bruge "Kongens Mønt" til dette formål, var det ikke ulovligt at bruge svenske og norske mønter, som siden 1874 var fuldt lovligt betalingsmiddel i alle tre lande. Disse kontramarkeringer af svenske og norske mønter har fundet sted fra ca. 1880-1910 med hovedvægten lagt på tidsrummet 1890-1900. Nedenstående liste er kun et forsøg på at katalogisere disse mønter og for værdifuld hjælp vil jeg gerne takke Jerry Meyer, H. Poulsen samt Carl-Erik Jensen.

Svensk 5 öre: 1899.

Svensk 5 öre: 1897, 1903.

Svensk 2 kr.: 1880 Norsk 2 Kr:

1 kr.: 1876, 92 1 kr.:

50 öre: 50 øre:

25 öre: 1874, 81, 85 25 øre:

10 öre: 1876, 83, 84, 85 10 øre: 1876, 83

5 öre: 1875, 76, 78, 80, 82 5 øre: 1876, 78

83.

2 öre: 1875, 78, 90 2 øre: 1876, 77

1 öre: 1876, 82, 84, 85 1 øre: 1876,78, 84

John R. Hanson’s stempelfabrik, Ny Østergade 18, Kbh. En del af disse mønter er omtalt i Bergsøes bog under nr 859, hvor der ligeledes står angivet, at stemplingen skulle være sket på mønter med årstal mellem 1875 og 1885. Da vi nu kender til mønter fra 1892 med dette kontramærke, må vi gå ud fra, at John R. Hanson fremstillede disse reklamer et godt stykke ind i 90’erne.

B. Ketner, Kbh.

Svensk 5 öre: 1875.

Balduin Ketner var mekaniker og maskinmontør og havde omkring år 1900 værksted i Saxogade 17, senere Carl Bernhardsvej 4.

 

Korups Have.

Svensk 5 öre: 1886, 91, 95, 98

Norsk 5 øre: 1876

Antagelig benyttet omkring kvarteret Korups Have på Kristinedalsvej i Kbh. ved århundredeskiftet.

Landshotellet – 30 Landemærket 30.

Svensk 5 öre: 1874, 75, 78, 81, 83, 84, 87, 88, 89, 90,

91, 92, 95, 97, 98, 99.

Norsk 5 øre: 1875, 76.

"Hotel" som omkring 1885 bestyredes af værtshusholder C.P.Frederiksen og omkring 1890 af gæstgiver og hotelvært P. Andersen.

Landmands-Hotellet, Landemærket.

Svensk 5 öre: 1874, 84, 99, 1905.

Antagelig samme hotel som forrige, der som ejer omkring århundredeskiftet havde gæstgiver J. Jensen.

Metropole.

Dansk 2 øre: 1881

Hotel beliggende Rådhuspladsen 55, Kbh.

Hotel Molberg.

Svensk 5 öre: 1874, 75, 78, 81, 82, 85, 92, 95,

Svensk 1 kr. : 1897.

Norsk 5 øre: 1876.

Hotel Molberg var beliggende St. Kongensgade 9, Kbh.

S. Olesen.

Svensk 5 öre: 1880, 81.

Olsen Kjóge.

Svensk 5 öre: 1885.

Jack Sander.

Svensk 5 öre: 1876, 90.

Jack Sander var musikalsk klovn og ejer af Cirkus Thyland. Mønterne er stemplet omkring 1910. (NNUM 1972 s. 125-26).

Slotskroen.

Svensk 5 öre: 1875, 80, 84.

Norsk 5 øre: 1879.

Solio Cykle eller Solio Cycle.

Svensk 5 öre: 1882, 84, 1902.

Norsk 5 øre: 1875, 99.

Svendborg Bryghus.

Svensk 5 öre: 1884, 93, 97, 98.

Norsk 5 øre: 1878.

Svendborg Bock.

Svensk 50 öre: 1880, 83, 99.

Desuden kendes flere som ikke helt falder ind under denne liste, da de enten er lavet for sjov eller blot som enkelte stykker og som oftest er der kun brugt løse bogstaver og ikke færdig sammensatte stempler. Desuden kan der være tale om sølv- eller guldsmedemærker.