Af Peter Flensborg.

Vor folkekære konge Chr.4. havde en meget personlig interesse i møntvæsenet, dvs. mønternes udseende og udmøntningen. Han har personligt leveret oplæg til møntdesign adskillige gange – medens han andre gange direkte har kopieret udenlandske mønttyper. Et sådant eksempel har vi i en mønt – en såkaldt løvedaler, som så dagens lys i 1608.

Men hvorfor nu kopiere en udenlandsk mønt? Kunne man ikke lige så godt bruge de almindelige danske mønter?

For at få svaret på dette skal vi se på forholdene dengang. Krig og uro var ikke ukendt, og i 1607 forespurgte Chr.4.´s udsending i Nederlandene, om der var interesse for dygtige håndværkere og fornemme købmænd i at tage til Danmark. En af dem, der reflekterede på dette tilbud, var Hans Flemming fra Leiden, der den 28. maj 1607 ansættes som møntmester i Helsingør.

Som forpagter af Mønten i Helsingør skulle han selv ind rette værkstedet samt lønne sine arbejdere. Møntordningen af 28. maj omtaler, at kongen allernådigst har tilladt, at der på engelske og nederlandske købmænds forslag slås to typer mønter i Helsingør, nemlig en guldmønt efter det romerske riges korn og skrot, samt en sølvmønt, og det er den, vi betegner som løvedaler i dag.

Men hvad skulle man med en løvedaler? Jo, de nederlandske indkaldte købmænd skulle vel have en mønt, der lignede dem fra hjemlandet, når de handlede, men forsøget faldt ikke heldigt ud, og det blev kun til denne ene udmøntning på 765 stykker. Derfor er denne mønt så sjælden i dag. Der kendes nemlig kun to stykker, hvoraf det ene stykke ligger på Den kgl. Mønt og Medaillesamling i København, den anden i L.E. Bruuns samling på Frederiksborg Slot i Hillerød.

Den hollandske løvedaler indeholdt 20,74 g fint sølv mod den danske efterligning, der var ringere og kun indeholdt 20,51 g fint sølv. På illustrationen ses tydeligt ligheden – Chr.4.´s mønt foroven og det hollandske forbillede forneden. Kun skjoldets indhold er ændret fra den hollandske løve til Danmarks 3 løver, og løven på bagsiden har fået hellebard (oprindelig økse) i poterne og krone på hovedet, så den heraldisk er blevet til den norske løve.

Men produktionen af disse små talere var for dyr, og kongen tjente kun ca. 6%, så det var mere profitabelt at bruge de nederlandske løvetalere eller leeuwendaalder, som de kaldtes, og disse fortsatte med at være et populært omsætningsmiddel godt 100 år frem. At der virkelig har cirkuleret mange udenlandske større mønter i Danmark, vidner de mange skattefund om, og fund, der er nedlagt i Chr.4.´s tid, indeholder ofte løvedalere, nærmere bestemt nederlandske løvetalere.

Copyright © 1987-2003 by Peter Flensborg.