Af Peter Flensborg
Flere og flere danskere holder ferie sydpå, men nødvendigvis ikke
alle på Mallorca. Der er ferie mål i Israel, Ægypten, Tunesien, Algeriet, Italien,
Grækenland og Tyrkiet, og alle er det lande, der ligger samlet omkring Middelhavet og
engang har været en del af større samlede imperier. Der var hele det græske imperium,
der strakte sig fra Italien i vest og i øst gik langt ind i Lilleasien. Denne epoke
løber fra ca. 650 f.Kr. til ca. 200 f.Kr. Dernæst har vi det romerske rige der næsten
besad alle landene omkring Middelhavet, og som nordpå gik langt op i det germanske rige
og som også havde sat sig fast i England. Efter år 395 e.Kr. deltes hele dette enorme
rige op i et vestligt imperium, der dog snart gik til grunde, og et østligt rige med
hovedstad i Konstantinopel, det rige der hurtigt blev kendt som det Byzantinske rige og
som bestod i næsten 1000 år.
Det er mønter fra disse tre tidsperioder, dvs. Græske mønter,
Romerske mønter og Byzantinske mønter som nutidens turister på rejser i det sydlige
oftest bliver præsenteret for.
Skal man købe disse mønter sydpå?
Som ikke fagmand skal man i hvert fald holde sig langt væk fra dyre
antikke sølv- og guldmønter. Det er ufatteligt hvor mange og gode forfalskninger, der
findes af disse ting, forfalskninger som kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på
selv eksperter. Mange af disse dyre forfalskninger er præget med stempler og selve
prægningen er ofte sket som den mest anvendte ved gamle græske mønter, nemlig
varmprægning. Men hvad skal man så købe, hvis man vil have lidt møntminder med hjem?
Man skal kun købe billige ting dvs. mindre græske bronzemønter, romerske bronzemønter
(især de små senromerske bronzemønter) samt byzantinske bronzemønter. Mange af disse
mønter findes stadig den dag i dag i enorme mængder, hvilket er årsagen til at det ofte
ikke kan betale sig at eftergøre dem – men ingen regel uden undtagelser.
Kan man finde ud af hvilke mønter det er ?
Det er klart at man som ikke specialist, er lidt ude at svømme, men
jeg skal forsøge at gøre rede for nogle af de mest almindelige kendetegn for nogle af
typerne. Hovedparten af de mønter man bliver præsenteret for er senromerske småbronzer,
dvs. mønter der i størrelse varierer fra en én til en to-øres størrelse. Tidsmæssigt
ligger disse mønter i perioden 250-380 e.Kr., og endda med hovedvægten på kejser
Konstantin og sønner. Disse småbronze mønter bærer altid kejserens portræt på den
ene side, medens reversen kan have forskellige motiver, oftest dog en gud eller gudinde
eller en personifikation. Bliver man præsenteret for større bronzemønter, dvs. mønter
på mellem 1 og en 5-krones størrelse vil der som oftest være tale om en as eller
dupondius eller de lidt større sestertser. Disse mønter er noget ældre
end de senromerske småbronzer, er også lidt dyrere, men man må kunne se en hel del af
møntens omskrift, ellers har man ingen glæde af dem.
For den der vil have en lille første orientering om romerske mønter,
findes på dansk en artikel i MØNTÅRBOGEN 1977. Vil man derimod prøve at katalogisere
sine indkøbte romerske mønter, er den bedste bog man kan købe: D. Sears: Roman Coins
and their Values. Hvis man vil undgå at lede i blinde, må man huske én meget vigtig
regel: Tag et stykke papir og begynd at skrive omskriften ned bogstav for bogstav.
Omskriften starter som regel nederst til venstre (ca. kl.7) og de bogstaver man ikke er
helt sikker på er rigtige, sætter man en streg under. Man kan også komme ud for at der
mangler en del af omskriften, og i så tilfælde forsøger man at gætte hvor mange
bogstaver der er plads til og sætter i deres sted en prik for hvert formodet bogstav.
Når man så har fået alle bogstaverne på plads melder det næste spørgsmål sig, dvs.
at få mening i det. Omskriften på de romerske mønter er ofte skrevet uden ophold mellem
de enkelte ord og navne, og for det meste er der forkortelser i massevis.
Eksempel: IMPCONSTANTIVSPFAVG.
IMP = Imperator (dvs. kejser)
CONSTANTINVS = Constantin
PF = Pius Felix (Den fromme og lykkelige)
AVG = Augustus (den ophøjede)
Dvs. at mønten er fra Constantin d. Store.
Alle de andre forkortelser findes omtalt i MØNTÅRBOGEN 1977.
Byzantinske mønter
Nu er det jo ikke alle mønter der er romerske, og hvis man har
erhvervet sig mønter i landene omkring den østlige del af Middelhavet, er der store
chancer for at der er byzantinske mønter imellem. Fra 498 e.Kr. til omkring 830 e.Kr. kan
bronzemønterne kendes på deres særprægede værdiangivelse som fyldte hele møntens
bagside.
M = 40 nummi (follis)
K = 20 nummi (demi follis)
I = 10 nummi (deka)
E = 5 nummi (penta)
Der findes nu flere end de her nævnte, men af alle typerne er
follisen, dvs. den med det store M, langt den almindeligste Efter ca. 830 forsvinder disse
bogstavs angivelser af værdien og hele bagsiden forsynes med tekst i 3 eller 4 linier, og
fra omkring 1070 opstår der sluttelig nogle underlige skålformede mønter, de såkaldte skyfater.
Til selvstudium kan anbefales især to bøger, nemlig Ratto: Monnaies Byzantines samt
Sears: Byzantine Coins and their Values.
Andre mønter
Udover de romerske og byzantinske falder man også over, om end i
mindre mængder, bronzemønter fra det græske rige eller fra Urtukiderne, der i
størrelse ligner de byzantinske follis, men er forsynet med arabisk tekst. Alt i alt en
broget forsamling af mønter som man med tiden får et nært forhold til, især hvis man
giver sig tid til at læse lidt historie om disse hine konger, kejsere og røverhøvdinge.