I 1700-tallets Rusland indførte Peter d. Store en ny punktskat- en skægskat, og for dem der kunne betale udleveredes et skægtegn, der gav ret til at lade skægget gro.

Af Peter Flensborg.

Disse skægtegn hører ikke til almindelighederne, og da der sam-tidig er knyttet en spændende beretning dertil, ja så kunne det måske være på sin plads at fortælle lidt herom.

Zar Peter den Store (1682-1725) havde fået den idé, at han ville bibringe Rusland vesteuropæiske skikke og kunnen. Blandt de ting, han ville ændre, var bl.a. kjortlens længde. Blev nogen påtruffet med lang kjortel, ja, så var lovens håndhævere der straks med saksen for at klippe af til den påbudte knælængde. På et andet område var saksen også i anvendelse – og det var ikke det rene skæg. De fleste russiske mænd havde skæg på den tid, men det ville zaren ændre. Alle skulle klippes, idet hverken overskæg eller fuldskæg var tilladt.

Zaren fandt dog snart ud af, at han kunne tjene penge på skæg-forbuddet ved at alle, som ønskede at beholde skægget, kunne få lov til det mod at betale skægskat. Nu til dags er vi jo ikke ukendt med punktskatter – den slags har vi altid haft, tænk blot på plovskatten, skat på vinduer, parykker eller ligkister af eg. Men i Rusland lød parolen:" Af med skægget eller betal for at beholde det".

Loven fik ingen social slagside, idet de rigeste skulle betale fra 30-100 rubler om året for at få lov til at beholde skægget, medens fattige bønder slap med 1 kopek (1/100 rubel). Som bevis for at skægskat var betalt, fik man udleveret et skægtegn, og blev man påtruffet og ikke kunne fremvise sit skægtegn, kunne man være forvisset om at få klippet sit skæg af.

Det første skægtegn, der er af kobber og på størrelse med en denga, har årstal 207. Det er en mærkelig datering, men ligesom vi mener 1984, når vi skriver 84 ved en dato, ja så var det på det russiske tegn underforstået, at der mentes år 7207. Dette årstal har heller ingen mening før vi får at vide, at russerne anså året 5508 f. Kr. for jordens skabelse, og derved kan skægtegnet dateres til 1698/99 efter vor tidsregning. Dette tegn findes kun i ét eneste eksemplar på et russisk museum, og man er endda ikke sikker på, om det er en original.

Det her afbildede eksemplar med årstal 1705 er identisk med et eksemplar, der 1910 blev solgt på Klingerts auktion i Frankfurt. På forsiden ser man en næse med overskæg under, og derunder en mund hvorunder et fuldskæg. Den russiske indskrift betyder: "Pengene modtaget". Tegnet her er endvidere kontramarkeret med kronet dobbelt ørn, hvilket viser, at stykkets ejermand senere har fået, om jeg så må sige – "fornyet licensen". Der var senere lovændringer angående skægtegn i 1714, 1722, 1723 og 1724 og netop fra 1724-25 fremkommer en ny type firkantede skægtegn med indskriften: "Skat betalt for skæg" og på randen står: "Skæg er en ekstra byrde".

Skægskatten blev ophævet 1764, men havde alligevel en vis virkning, idet alle statsembedsmænd indtil Alexander II´s tronbestigelse var nødt til at lade sig rage. Skægtegnene, der ofte ses i ældre større ruslandssamlinger, er ved at blive særdeles kostbare, og de 3 eksemplarer som en nordjysk mønthandler har haft, er alle solgt til USA.

Copyright ©1984-2003 by Peter Flensborg.

Oprindelig bragt i Frederiksborg Amts Avis 18. feb. 1984.