J.W.Mørch var overpostmester og senere konferensråd i København og lige fra sine tidlige drengeår optaget af at samle mønter, medailler og især alle former for mønttegn. Han var medstifter i 1885 af Møntsamlerforeningen i Kjøbenhavn, som i 1889 ændrede navn til Den Numismatiske Forening i Kjøbenhavn. For denne formand var han viceformand 1891-94 og kasserer 1894-96. I 1896 udmeldte han sig efter striden om Titgenmedaillen, men vendte 1905 tilbage til foreningen.

Ud over hvad der kan læses i biografier om hans officielle hverv, er det altid morsomt at finde kilder, der skildre personen og hans baggrund fra en anden vinkel. I 1919 udkom bogen: Spredte minder gennem 70 år (1847-1917) af Axel Grandjean. Om Mørch, som han kendte godt, skrev han: "Lige overfor den Collinske Gaard boede den bekendte Md. Mørch på Hjørnet af Nyhavn og St. Strandstræde i det saakaldte "Skrappe Hjørne". Som enke efter botanisk Gartner Mørch havde hun begyndt en Blomsterhandel, der i lang tid var Byens eneste. Md.Mørch var en eiegod lille kone, Svensk af fødsel. Da der snart opstod mange Konkurrenter, fulgte hun ikke med tiden, saa forretningen ved hendes Død 1881 var gaaet tilbage og blev ophævet 1890. Af hendes fire børn blev de to Sønner bekendt i større kredse. Den ældste Otto var noget af en særling, men kendt saavel herhjemme som i udlandet som en fremragende Konkyliolog. Den yngste, Jens Vilken, var jævnaldrene med min broder. Som 15 aarig Dreng var han kommet ind i Postvæsenet, og ved sin Dristighed og Accuratesse forfremmedes han stadig, endte som Overpostmester og gik af som Konferentsraad. Mit venskab med ham vedligeholdtes lige til hans død 1917. Vilken Mørch, eller, som vi kaldte ham, "Jens", var en født selskabsmand, livlig og munter og søgt i mange Huse for sit Humør og sin Mutterwitz. Han var fra Barndommen en ivrig møntsamler og havde allerede som Skoledreng sat sig i forbindelse med en Møntforretning i Berlin og med en i Christiania. Da Chefen for Berlinerafdelingen kom hertil, blev han derfor meget forbauset ved at finde en skoledreng som Bestyrer af den Københavnske afdeling (Sic.). Da Mørch var meget paapasselig i sin Tjeneste, havde han, for ikke at sove over sig, naar han skulde møde Kl. 6 paa Kontoret, anbragt en Seilgarnssnor igennem Vindusposten ned paa Gaden, medens den anden Ende var bundet om hans ene Arm, saa Vægteren kunne trække i den og således faa ham vækket i rette tid."

Første gang bragt i Numismatisk Rapport nr. 61 s. 79-80.