Af Peter Flensborg

København som møntsted er ikke så gammel en foreteelse, som man måske umiddelbart skulle tro. Udmøntningen i middelalderen var som oftest knyttet til bispernes højsæder, som f.eks. Roskilde, Lund og Viborg, og København blev først inddraget, da rustningerne mod Sverige omkring 1495 tog fart. Fra Rigsrådet 1448 og til Kong Hans havde rigets eneste møntsted været Malmø, og oprettelsen af Københavnermønten var kun en filial.

Københavns første møntmester hed Herman van Nassouv, men her virkede han kun kort tid, og efter Sveriges erobring i 1497 er Københavnermønten sikkert blevet afviklet, i hvert fald rejste Herman van Nassouv og blev møntmester i Zyoll og senere i 1499 i grevskabet Zutphen.

Men hvor lå Københavns ældste Mønt? Ja, om dette har mange gættet, og forslag som Gammel Strand på hjørnet af Højbro Plads eller Den gamle Møntergård i Vingårdsstræde synes ikke sandsynlige. Langt rigtigere, som Galster påpeger, er det vel at antage, at møntstedet var Københavns Slot. Mønterne, man slog her, var skillinge, søslinge og hvide, alle sammen med omskriften: "Moneta Nova Hafniensis" (Ny Københavnsk Mønt).

Københavns Mønt lå antagelig stille i et kvart århundrede, og først efter Chr.II´s overgivelse af byen den 6. jan. 1524 begyndte man atter at slå mønt. Ganske vist berettes det, at man i det indesluttede København i efteråret 1523 havde ladet mønte penge, men hvilke mønter det var, vides ikke.

De af Chr. II udmøntede og forhadte klippinge skulle ommøntes, og til dette store arbejde blev der oprettet et møntværksted i København. Vingården var stedet, en bygning, som muligvis allerede havde været i brug tidligere. Møntkælderen i Vingårdsstræde eksisterer stadig og er med sine tykke mure og smukke hvælvinger den eneste bevarede fra det 15. århundredes København.

I 1533 døde Fr.1., og man ikke kunne enes om hans efterfølger, udskød man kongevalget i et år. Adelsrepublikken var dermed en kendsgerning, og Rigsrådet, der sad i 14 måneder, slog kun mønt i Malmø. Men store ting var i vente. Jürgen Wullenwever, Ambrosius Bogbinder og Jørgen Kock havde planer om at omstyrte adelsvældet, og med grev Christoffer af Oldenborg som anfører fik man hurtigt kontrol over landet. Det blev dog en kort fornøjelse, og allerede den 24. juli 1535 var de trængt tilbage til København og byens belejring var begyndt.

Vi véd med sikkerhed, At Chr.2´s tilhængere under Grevefejden har slået mønt i København. Det var hvide fra 1535 og uden årstal. Blandt de andre mønter er det nok sandsynligt, at også 4-skillingerne 1535 (Sch.18-36) og den halve sølvgylden fra 1536 er slået i Kongens Stad. Hviden uden årstal er bemærkelsesværdig derved, at den har Kong Hans` navnebogstav, nøjagtig som denne hvide, med omskriften: CHRISTER REX DA SV NO C. København kapitulerede den 29.juli 1536, og Chr. III flyttede derefter sin møntvirksomhed hertil fra Roskilde. De første mønter, der sloges, var 4-skillinge, på hvilke kongen tituleres som ELECTUS REX (udvalgt konge). Disse bærer årstallet 1535, og det selv om de er slået i 1536. Ligeledes har alle mønter med årstal 1536 indskriften REX til trods for, at kroningen først fandt sted den 12. august 1537.

Denne udmøntning ophørte dog snart, og først efter den skelsættende møntordning af 15. sept. 1541 blev hamrene svunget på ny. Stedet var St. Clare Kirke og Kloster på hjørnet af det nuværende Gammel Mønt og Møntergade, og møntmester blev Poul Fechtel. Mark, 8 skilling og 4 skilling var de første, som så dagens lys, men senere kom også 2 skillinge, penning og hvid. Som det vil ses af disse mønter, var det forhadte og mistænkelige: MONETA NOVA HAFNIENSIS ikke længere at finde i omskriften – en omskrift, der kendetegnede middelalderens ustandselige møntforringelse med ny, dårligere mønt. Et andet gode, ikke mindst for menigmand, var, at mønternes værdi nu stod på disse – 1 Marck, 8 Skilling etc.

Den Nordiske Syvårskrig (1563-70) vendte op og ned på det vante møntsystem. De almindeligst forekommende værdier: II mark, I mark, 4 skilling og 2 skilling havde man ikke fået tid til at udmønte ordentlig – derfor de klippede, firkantede blanketter.

I øvrigt blev et nyt møntsted taget i anvendelse i disse år. Det var kongens guldsmede på Holmen ved Københavns Slot, det såkaldte Bremerholm, der skulle stå for udmøntningen af de tre forskellige guldsorter, man havde. Disse sorter var ungarsk, rhinsk- og kroneguld, og af dette udmøntede Hans Willers, Hans Köppelin og Laurids Hammer de pudsige guldklippinge, hvor værdien på disse er angivet som GOLD GULDE, 1 DOG KATE eller 1 GOLT KRONE.

I de første år (1588-93) af Chr.IV´s regeringsperiode skete der ingen udmøntninger i København udover en enkelt speciedaler 1590 og nogle guldmønter, men 1593 indrettede man igen Møntergården i St. Clare Kloster til møntslagning. St. Clare Klosters bygninger blev revet ned 1615-16, hvorefter man flyttede til nyindrettede lokaliteter højere oppe i Pilestræde hen imod hjørnet af Møntergade.

Her blev man så i syv år, indtil kongen ønskede Mønten drevet for egen regning og genansatte den aldrende møntmester Niculaus Schwalbe. Men ikke nok med det – Mønten flyttede igen, denne gang tilbage til Bremerholm (der, hvor nu Holmens Kirke ligger), hvor der sidst var slået mønt under Fr.II. Schwalbe døde i 1629 og efterfulgtes af Peter Grüner. denne forestod Mønten, indtil den gradvis gik i stå. 1632 blev foreløbig det sidste år, i hvilken udmøntning af 4 og 2 skillinge fandt sted. Fra 1633 kender vi kun til udmøntninger af en prestigemønt – en dobbelt guldkrone, og det samme var tilfældet i 1635 og 1637.

Fra og med 1636 blev der ikke præget nogen mønt i Kongens København. I Norge derimod prægedes stadigvæk mange forskellige møntsorter, om end de i dag alle er sjældne, og fra og med 1640 begyndte Glückstadt også.

I tidsrummet 23. maj til 13. okt. 1629 virkede i København en hel privat Mønt, eller rettere en forpagtningsmønt med navnet "Borgerskabets Mønt". Denne Mønt slog den smukke rosennobel 1629 samt en mængde VI skillinge fra samme år.

Som før sagt lå Københavns Mønt stille fra 1636, og først ved Torstensons lumske indfald i Jylland den 12. dec. 1643 – det, der startede Svenskekrigen – kom der gang i udmøntningen. Der blev indrettet et stort møntværksted på Københavns Slot i de hvælvinger, hvor apotekeren før havde til huse, nærmere bestemt i hjørnet mellem riddersals- og rådstuefløjen. Rigshofmester Corfitz Ulfeld var øverste chef for Mønten, og på de mønter, man slog, var anbragt ordene: JUSTUS JEHOVA JUDEX (Gud er en retfærdig dommer). Disse mønter gik under navnet Hebræer-mønter, fordi ordet Jehova var skrevet på hebraisk.

Heinrich Köhler var Chr.IVs møntmester, og efter kongens død fortsatte han for Fr. III på Københavns Slot indtil 1654, da man flyttede til Skolemesterrens Hus på Købmagergade, det nuværende nr. 26.

Som det klart fremgår af denne korte oversigt, Har Mønten i København fra 1495 til 1654 holdt flyttedag temmelig mange gange, og selv om man op til dato har skiftet yderligere et par gange, blev man dog længere og længere på disse steder, således 69 år i Borgergade 25 og 123 år på arealet bag Charlottenborg.

Litteratur:

G. Galster: Møntkælderen i Vingården. NNUM 1936 s. 4-7

G. Galster: Københavns ældste Mønt. NNUM 1961 s. 73

H.U. Ramsing: Serridslev By og dens Tilknytning til København.

Historiske Meddelelser om København VII

1919-1920 s. 160 ff

J. Wilcke: Renæssancens Mønt- og Pengeforhold 1481-1588.

Kbh. 1950.

J. Wilcke: Chr. IVs Møntpolitik 1588-1625. Kbh. 1919.

J. Wilcke: Møntvæsenet under Chr.IV og Fr.III i tidsrummet

1625-1670. Kbh. 1924.

G. Galster: Danmarks Mønter. Nordisk Kultur 1936 s. 139-200

G. Galster: Unionstidens Udmøntninger. Kbh. 1972.

Holger Hede: Danmarks og Norges mønter 1541-1963, Kbh 1964

Beskrivelsen over Danske Mynter og Medailler. Kbh. 1791-94.

Copyright © 1974- 2003 by Peter Flensborg.

Første gang bragt i Dansk Møntsamler Unions udstillingskatalog på Hotel Sheraton i Kbh. 14. og 15. september 1974.