Soldater der deltog i krigene 1848-1850 og 1864 fik først deres medaljer i 1877, men hvorfor skulle der gå så lang tid, før de blev udleveret?

Af Peter Flensborg.

En læser har send et aftryk af en medalje, der har et rødt/hvidt bånd og er for deltagelsen i 3 års krigen. Læseren vil gerne vide om der er en historie bag dette stykke.

Og historie er der så sandelig nok af bag dette stykke. Deltagerne i 3 års krigen 1848-50 fik ingen medaljer, da de vendte hjem. Ganske vist blev der fremstillet nogle forsøgsmedaljer i 1848, men kun som projekt. Det drejede sig om 2 medaljer, den ene med indskriften: "For tapperhed", den anden med: "For Fædrelands Kjærlighed". Det blev dog besluttet ikke at uddele disse før krigen var endt, så derfor henlå 1200 stk. medaljer "For Tapperhed" og 2100 stk. "For Fædrelands Kjærlighed" indtil man ved Statsrådets møde den 28. jan. 1851 besluttede ikke at uddele nogen medalje. Grunden til Statsrådets beslutning var, at man ikke ville vække misstemning i Hertugdømmerne ved at udstede medaljer, der mindede om oprøret, en mærkelig finfølelse over for en befolkning, der so Bergsøe siger, i rigt mål havde præget hæderskors og sejrsmedaljer af Chr, 8.´s erobrede kanoner. Stemplerne til den ene af disse medaljer blev solgt på E. B. Müllers 7. møntauktion den 28/9-1979.

Der blev altså ingen medaljer til de deltagende soldater. Og nu trak det op til en ny konfrontation. Vi fik krigen i 1864, og den fik jo ikke noget heldigt udfald for Danmark, og derfor besluttede man for 2. gang ikke at uddele medaljer. Ganske vist var der fremstillet 2000 medaljer i sølv og 1120 tværstriber med Sankelmark, Mysunde og Dybbøl, men de blev alle indsmeltet på nær nogle få stykker, som blev tilstillet Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.

Der var dog mange, der syntes, at det var for dårligt, at man ikke hædrede de soldater, der med fare for liv og lemmer havde deltaget i kampene, og i 1872 ansøgte en række initiativtagere på vegne af 3000 våbenbrødre om at få udgivet en erindringsmedalje for deltagelse i felttogene 1848-64. Kongen afviste sagen, men i 1875-76 fik man endelig penge til medaljerne. De blev fremstillet i Paris af Ernst René Robineau, og stemplerne blev skåret af Alphee Dubois.

Der blev fremstillet 46.000 eksemplarer med årstal 1848-1850 med Fr.7.´s portræt, 58.000 stykker med årstal 1864 og Chr. 9.´s portræt samt kun 3000 stykker ,med årstal 1848-1850-1864 med begge kongers portrætter. Sidstnævnte var beregnet til dem, der havde deltaget i begge krige.

Medaljerne blev endelig uddelt i februar 1877 – men bedre sent end aldrig, som man siger.

Copyright 1986-2000 by Peter Flensborg.

Første gang bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 30. aug. 1986.