Bank- og sparekassefolk er forholdsvis stærkt repræsenteret blandt den gruppe mennesker, der har kastet sig over møntsamleriet, og det er i grunden slet ikke så underligt.

Bankfolk – især dem ved kassen – konfronteres jo tit med kunder, der spørger efter de nye årssæt, mønter af nyeste årgang, eller med folk, der vil have en sæk 10-ører eller en større portion 5 kroner, og er man ikke selv samler, vil man uvilkårlig stille sig selv spørgsmålet: Hvad i alverden vil folk med alle disse mønter? Svaret får man hurtigt, hvis man spørger kunden, for han eller hun er selvfølgelig på jagt efter nogle af de sjældnere mønter, f.eks. 10-øre 1959 eller 5-kronen 1969.

En samler i alle

Omkring 1970, da møntsamleriet i Danmark virkelig begyndte at blive populært, havde man næsten på fornemmelsen, at hver eneste menneske samlede på mønter, sådan som mønterne blev vendt og drejet, og ved aftenstid blev de øvrige familiemedlemmers punge også tit tømt ud på spisebordet og gennemset. Set på denne baggrund, og det at der vel ligger en samler i os alle, er det nok ikke så underligt, at bankfolk også bliver bidt af denne hobby.

Men selvfølgelig kan samleriet tage overhånd. Jeg hørte for et par år siden om en kassereske i en mindre bankfilial, der med flid kiggede alle 10 ører efter for at finde den manglende 10-øre fra 1959. Da dette havde stået på et årstid uden held, blev det efterhånden afdelingsbestyreren for meget, så han tog hen til en mønthandel, købte en 10-øre 1959 og forærede hende mønten, så hun ikke fremover brugte arbejdstid på sin private hobby.

Viden og litteratur

Nu må man ikke tro, at møntsamleriet er begrænset til moderne årgangsmønter, men det er nu engang her, der fleste samlere starter. Efterhånden bliver man mere erfaren og giver sig måske i kast med ældre danske mønter, som tager deres begyndelse ca. 825 f.Kr., eller man samler større udenlandske sølvmønter, de såkaldte crowns, eller man tager springet og kaster sig over antikke græske og romerske mønter, eller måske endda primitive betalingsmidler – men é er sikkert; uden en basisviden får man ikke det fulde udbytte af at samle. Numismatisk litteratur findes der utrolige mængder af, både nye værker, men også en mængde nytryk af klassiske værker, men desværre meget lidt på dansk, og dette er for dem, der ikke behersker engelsk eller tysk, en alvorlig hæmsko.

Samlerglæder

Det fascinerende ved at samle på mønter ligger i at vide noget mere om historien bag mønten, at glæde sig over de små kunstværker, som de antikke mønter ofte er, at finde ud af mønternes købekraft gennem tiden, hvad folk tjente i ældre tid, eller blot det at holde en stor gammel sølvdaler i hånden og tænke på, hvor mange mennesker den har passeret, men man kan også få meget mere at vide ved at se på de skiftende tiders mønter. De kan fortælle os, om der var velstand, om det pågældende samfund var feudalt eller ej, møntmaterialet fortæller, om systemet var baseret på sølv- eller guldmøntfod, nødmønter beretter om krige og belejringer. Vi kan se, hvilken prægeteknik, der har været anvendt, og vi kan af motiverne følge stilarternes og modens udvikling, ja antikke mønter kan endda vise, hvorledes nu forsvundne bygningskomplekser har set ud – kort sagt, enhver mønt kan fortælle sin egen historie.

Det økonomiske synspunkt

Men møntsamleriet kan også ses ud fra et helt andet synspunkt – det økonomiske. Om man vil kalde denne form for samleri, investering eller spekulation skal være usagt. Som samler har man nok også tit spurgt sig selv, hvad der rent økonomisk er bedst at samle på, men dette spørgsmål lader sig ikke nemt og entydigt besvare. Tit læser eller hører man, at det er en god investering at satse på mønter fra det eller det område, kun på guldmønter, kun på gode typemønter, sjældne mønter eller mønter af særlig god kvalitet etc., men kan man altid være sikker på de gode råd? Kun til en vis grænse, idet man selv må følge med i priserne og se, hvilke grupper der stiger mest, og man må være klar over, hvorfor disse grupper stiger stærkere end andre. Dette kan konstateres ved at føre statistik over, hvilke typer der udbydes på auktioner eller handlerlister. Ved så i første række at købe de mindst almindelige, opnår man at få fat i en "svær" mønt, som på grund af sin relative sjældenhed prismæssigt vil stige stærkere end mere almindelige typer, som man jo altid kan erhverve. Når det gælder guldmønter, er der to grupper. Den ene gruppe er de guldmønter, hvis numismatiske værdi er langt højere end guldværdien, og som følger det mønster, der lige er beskrevet. Den anden gruppe er de guldmønter, som i kraft af, at de har været brugt over en meget lang periode og i kraft af store oplag, i dag ikke indbringer de store penge, men handles til en vis pris over der til enhver tid gældende guldnotering. Mønter i denne kategori er f.eks, de engelske sovereigns, de tyske 10- og 20-mark, de franske 10- og 20 francs samt de amerikanske 20 dollars mønter. Skal man derfor investere i et sådant materiale, skal man have en vis føling med den daglige guldkurs og i hvert fald undgå at begynde sin investering, hvis guldkursen er høj eller på vej op mod et formodet maksimum.

Et spil

Det siger sig selv, at det er noget af etspil at investere i et sådant materiale, fordi man heller ikke altid har en sikker fornemmelse af, hvornår guldprisen er lavest. Heldigvis er det da også kun de færreste, der køber og sælger den type guldmønter med direkte profit for øje, men det er nu alligevel rart at se, at ens mønter stiger i takt med inflationen, og helst lidt mere.

Hører man til den type, der vil have sine penge anbragt i gamle mønter, men ikke slev har energi eller forudsætninger for at gøre det nødvendige research-arbejde, som lige er omtalt, er man selvfølgelig nødsaget til at henvende sig til en mønthandler, der har sjældne og kostbare mønter, og som har international erfaring i investering i mønter; for udbyttet skulle jo gerne være større end det, man får, hvis beløbet blev sat i pantebreve eller statsobligationer.

Araberne

Det skal da indrømmes, at der på det danske møntmarked har været en vis afmatning, som skyldes den pengepolitik, der føres herhjemme, men også i Tyskland, Schweiz og Frankrig holder de nationale købere sig lidt i baggrunden. Men priserne er nu ikke blevet mindre af den grund, for et nyt klientel af købere er dukket op; arabere med oliepenge. En af de mønter, som det blandt arabiske investorer er blevet mode at eje, er en mønt fra den romerske kejser Vespasian (69-79 e,Kr.), hvor motivet på møntens revers viser Judæa i skikkelse af en sørgende kvinde, der sidder op af et palmetræ, der et symbolet på Palæstina. Bagved står kejseren med spyd i højre hånd, og i venstre hånd holder han et parazonium som tegn på sejr over jøderne. Dette er ligeledes antydet ved omskriften IVDAEA CAPTA (Judæa Capta)= Jøderne besejret. Denne mønt, der viserne jødernes undertrykkelse i romertiden, har tidoblet sin værdi på få år og er nu oppe i en prisklasse, hvor selv hærdede danske romersamlerre må melde pas.

Indsmeltning

Ved årsskiftet 1979/80 begyndte guld- og sølvprisen at stige mod astronomiske højder, en udvikling der var betinget af flere forskellige faktorer, først og fremmest krigsfaren, men også store firmaers manipulationer. Over hele verden rasede sølvfeberen, og i Danmark stod folk i kø for at sælge deres sølvbestik, sølvsportspræmier, sølvmønter med mere. En overgang betaltes i København 10 kr. pr. stk. for svenske sølv-enkroner (1942-1967), som endda kun indeholdt 40% sølv, og man kan vist roligt fastslå, at det er enorme mængder af sølvmønter, der er blevet indsmeltet. Ganske vist er sølvprisen nu faldet til mellem 1/3 og1/2 af, hvad den var, da det toppede, men alligevel er alle sølvmønter steget stærkt i pris. For et år siden i 1980 kostede en almindelig amerikansk sølvdollar i mellemkvalitet ca. 50 kr. – i dag koster den 150 kr.; altså en 3-dobling på bare ét år.

Udstillingsliv

Hvem har ikke været på bil- eller bådudstilling, fornemmet den specielle atmosfære og drømt om de herligheder, som man sjældent har råd til. Helt anderledes er det ved de store møntbørser, som afholdes et par gange om året, for her kan alle være med. Størst interesse er der nok omkring Nordeuropas største internationale møntbørs "MØNTER PÅ BØRSEN", som altid afholdes i den første weekend i november måned. Denne børs afholdtes i Chr. 4´s agtværdige og smukke børsbygning i København (Møntbørsen er senere flyttet til FORUM). Her er møntfolket kommet til fra nær og fjern, og ca. 60 handlere fra mange nationer kappes om at vise det ypperste, de har, og samtidig findes der som regel en mængde børstilbud, hvor de handlende forsøger at overgå konkurrenterne. Det er i øvrigt et arrangement for hele familien, idet der også er sørget for børnene – her findes nemlig en kæmpe børnerodekasse med mønter til den symbolske pris af 25 øre pr. stk., og så bliver der endda hver time smidt nogle små guldmønter i, som selvfølgelig også kun koster 25 øre stykket, hvis man er så heldig at finde dem. På en sådan udstilling præsenteres også tilbehør, litteratur, mønttidskrifter og endda minesøgere til skattejagt, ligesom landets klubber undertiden konkurrerer om det nationale mesterskab i udstilling. Herudover er der diverse gættekonkurrencer, lige som der er en stor stand, hvor man kan få bestemt og vurderet sine mønter.

Copyright ©1981-2003 by Peter Flensborg

Første gang bragt i Sparekassetidende Feb. 1981 s.24-25.