Af Peter Flensborg.

Hvem kom først, samlerne eller museerne? Det gjorde selvfølgelig samlerne – for uden dem havde der ikke været basis for museer. I 1600-tallet var det hovedsagelig lærde og velhavende personer, der havde øje for et sådant samleri. I Danmark var det lægen og runeforskeren Ole Worm, der havde tillagt sig en sådan møntsamling, som var en del af hans raritetskammer og efter hans død overgik samlingen 1655 til Frederik III og blev en del af dennes kunstkammer.

Hvem de tidligste samlere var ved vi ikke så meget om, men der må have været en del, for i det ældste numismatiske værk af Joh. Mule fra 1670 skriver forfatteren om en bestemt mønt, at han har manglet den i 24 år; og om andre mønter hedder det, at han forgæves har søgt dem hos sine venner (møntsamlervenner).

Møntsamlere var der altså, og den første offentlige møntauktion vi kender til, fandt sted den 21. oktober 1684 i Hugo Lützaus hus på Slotspladsen.

Ser vi på den lange liste over møntauktioner herhjemme siden da – og det er vel en 5-600 stykker – ja så findes der blandt disse adskillige storsamlere, der udover deres samleriver også følte trang til at meddele deres iagttagelser til et bredere publikum. Pladsen her tillader ikke en opremsning af dem alle . men blot nogle af de mere kendte.

P. Hauberg var forfatter til en lang række værker om danske vikingetidsmønter og middelaldermønter, og ingen samler har vel undgået at se forkortelsen Hbg. Men han var da museumsmand og leder af Møntsamlingen og ikke samler, vil de fleste sige. Jo, det er for så vidt rigtigt, men før han blev det, var han boghandler og møntsamler.

1880´erne fostrede mange storsamlere, og en af disse var den excentriske Mansfeld-Büllner, fremstiller af den dengang så omtalte Brama Livseliksir (mavebitter) og ejer af en strandvejsvilla indrettet helt i tyrkisk stil. Han havde som samler følt savnet af en mere udførlig fortegnelse over "borgerkrigsmønter" end den som Hauberg havde udgivet et par år før, men Mansfeld-Büllners bog om de danske mønter 1241-1377 (Kbh. 1887) byggede dog på Haubergs materiale. Trods dette er det i dag referencen MB der anvendes blandt samlere og i auktionskataloger.

Da Numismatisk Forening blev stiftet i 1885 opstod der hurtigt et behov for et katalog over danske mønter. Hidtil havde man måtte benytte sig af Beskrivelsen af 1791 som havde mange mangler og som man supplerede ved at give referencer til auktionskataloger over storsamlere som Kreber, Timm, Devegge osv. Foreningens formand Carl Thorvald Jørgensen påtog sig arbejdet med at få udarbejdet en typefortegnelse over Danske mønter 1448-1888 (Kbh.1888). En anden flittig samler Vilhelm Bergsøe skrev en række numismatiske værker – men mest kendt er nok hans bog om de Danske Medaljer og Jetons 1789-1891 (Kbh. 1893). Også den bruges i dag som hovedreferenceværk over denne periodes medaljer og tegn.

Da de to foreninger: Møntsamlerforeningen (stiftet 1896) og Numismatisk Forening (stiftet 1885) smeltede sammen, blev Julius Wilcke (cand. jur. Og fuldmægtig i Landbrugsministeriet) formand. Han var utrolig effektiv og startede med at skrive hovedparten af artiklerne i Numismatisk Forenings Medlemsblad (N.F.M) fra 1916, og kun 2 år senere havde han afsluttet sin doktordisputats: Chr. IV´s Møntpolitik 1588-1625 (Kbh. 1919). Dette blev starten til en lang række banebrydende bøger – 7 bøger i alt – om dansk numismatik.

Allerede i begyndelsen af dette århundrede var cand polyt. H.H. Schou begyndt at pusle med en såkaldt variantfortegnelse til afløsning eller supplering af Jørgensens´værk. Schou var direktør for maskinfabrikken Atlas, og efter sin pensionering fik han rigtig tid til dette arbejde. Han udarbejdede et aftrykskartotek med henved 50.000 aftryk, som kom til at danne grundlaget for standardværket: Beskrivelse af danske og norske mønter 1448-1814 og danske mønter 1815-1923 som udkom i 1926 og har referenceforkortelsen: Sch.

I Odense sad en anden flittig numismatiker. Han hed Axel Ernst, cand. Jur. Og en af de samlere, der tidligt var med til at præge udviklingen. Han har skrevet et utal af veldokumenterede og godt forberedte artikler, og ved hans død stiftedes et legat til understøttelse og fremme af numismatisk forskning i Danmark.

I 1914 var Holger Hede (1894-1984) blevet medlem af foreningen og lige som sin far blev han også jurist og møntsamler, og ledede en række store møntauktioner. Han var numismatisk meget aktiv i årene 1955-1962, hvor han skrev en lang række artikler – specielt om danske guldmønter, alt sammen forarbejder til sit store værk: Danmarks og Norges Mønter 1541-1814-1963, et værk der nu er kommet i tre udgaver.

Hovedparten af de referencebøger samlerne anvender i dag er altså skrevet af engagerede og vidende samlere og ikke museumsfolk. Flere mønthandlere, der jo også er startet som møntsamlere, har skrevet adskillige artikler og bøger, så det er bestemt et område, hvor den "menige" samler også vil kunne gøre sig gældende.

Et par fraktioner i Dansk Numismatisk Forening (D.N.F.) har allerede nået langt, idet seddelfraktionen i slutningen af 1983 publicerede storværket over Danmarks officielle Pengesedler 1713-1983, og i trankebar-fraktionen har flere medlemmer en lang række artikler og bøger bag sig.

Mange amatører er bange for at gå i gang. De undslår sig med at de ikke er godt skrivende, de ved ikke hvordan en artikel skal opsættes. De siger, at de jo kun er amatører, og at det sikkert ikke interesserer så mange, og at de ikke ved, hvor de kan publicere det, og ofte mangler de godt illustrationsmateriale.

Til disse samlere vil jeg sige: Start med en uforpligtende artikel i et klubblad. Der sidder mange rundt omkring som pusler rent videnskabeligt indenfor deres specielle felt, som man ikke får kendskab til fordi de ikke for offentliggjort noget. Samlerinteressen stimuleres også avisernes møntspalter og omvendt. Der snakkes meget om mønter, lokale museer og banker laver udstillinger, der afholdes møntbørser med klubkonkurrencer – alt sammen vidner om stor interesse for mønterne; og det smitter vel også af på hovedsædet for den numismatiske forskning herhjemme, nemlig Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.

På mange måder kan samlerne have indflydelse på den numismatiske forskning; f.eks. ved fund af danefæ, hvor aflevering af mønter med nøjagtige oplysninger om fundomstændigheder er med til at afdække stykke for stykke af Danmarks historie og skaffe mere viden om de ældste danske mønter, og få sat disse ind i deres rette sammenhæng.

Men som sagt, så er numismatik et af de områder, hvor samlerne virkelig har mulighed for at gøre sig gældende, og med den viden som mange samlere har i dag, behøver de bestemt ikke at stå tilbage for tidligere tiders amatør-numismatikere – op af starthullerne og skriv.

Copyright ©1984-2003 by Peter Flensborg