Kap. 1. Langt de fleste møntsamlere i Danmark samler naturligt nok danske mønter – endda danske mønter fra 1874 til dato. Det er for den nystartede samler det nemmeste og enkleste og til at begynde med også det billigste, hvis man da holder sig fra de dyre og sjældne årgangsmønter. Langt de fleste starter på den måde, at man sætter hensynet til kvalitet over hensynet til kvalitet. Det er der for så vidt ikke noget i vejen for, lige når man starter, for så er man altid opslugt af at få så mange mønter som muligt på kortest tid.

Mange af de samlere, jeg kender, kommer hurtigt til det tidspunkt, hvor det begynder at gøre ondt i pengepungen, og får man endelig fyldt et af de sidste huller ud, ja så melder spørgsmålet sig, hvad man så skal gøre. Mange samlere mister lysten til at samle, når tilvæksten i den sidste fase af ens danmarkssamling fra 1874 til dato begynder at gå langsomt, f.eks. et par mønter om året, og på dette tidspunkt begynder man måske at tænke over, om der er andre måder at samle på, hvis man vil fortsætte.

Jeg fik engang besøg af en dansk-amerikaner, der fortalte, at han hjemme i staterne havde en USA årstalssamling, og den var så godt som komplet – han manglede kun nogle ganske få mønter for at have de sidste huller fyldt ud. "Og hvad så" spurgte jeg. Det var absolut ikke for at være nedladende over den måde at samle på, men manden tog det først unådigt op, indtil det gik op for ham, at han i grunden aldrig havde tænkt på, at man kan samle på andre måder end blot at jage efter stykker, så man har en hel række komplet.

Til den der er kommet hertil, vil jeg på det kraftigste opfordre til at købe eller låne bøger om møntsamleri for heri at få nye impulser. Jeg vil i en række kapitler belyse de mange muligheder,. der findes for ikke blot at få et par års samlerglæde, men en afvekslende hobby for hele livet.

Numismatikken (læren om mønter) er ikke bare mønter – det er meget meget mere. Der findes et par store opdelinger af dette område:

Primitive betalingsmidler

Hver af disse områder ja endog dele heraf kan være rigeligt for en specialiseret samler, men der er også noget fascinerende over at have lidt af hver fra disse områder, så man så at sige kan følge ud viklingen både kulturelt, prægeteknisk, stilmæssigt osv. En sådan tværgående samling kan belyse krigstider, mode, inflation, højkonjunkturer og meget mere. Og slutteligt må man ikke glemme, at de fire store grupper ikke er adskilte grupper, men fungere sideløbende.

Mange samlere går alt for alene og tumler med sit samleri og får ikke de impulser, der skal til for hele tiden at være aktiv. Det er klart, at der er perioder i ens liv, hvor man er nødt til at lægge hobbyen på hylden, men når man igen får tid, så er det en god ide, at tage kontakt med en møntklub, og dem findes der mange af i Danmark. Mange har den opfattelse, at en møntklub kun er for den erfarne samler – men det er helt forkert. Begynderen og den lidt mere fremadskredne samler kan ofte have meget mere udbytte end den erfarne samler, men alle har de glæde ved at være i en klub og kunne modtage eller give gode råd.

Kap. 2. I første kapitel berørtes de forskellige områder man kunne samle på. Først på listen stod området "Primitive betalingsmidler". Den der har været på møntbørs et par gange, vil givet have set en del udstillinger med primitive betalingsmidler. En sådan udstilling trækker altid publikum. Dels er de udstillede ting meget forskellige, dels er de af materiale og farve meget afvigende. Mange mennesker har svært ved at forstå, at alt der ikke ligner en rund metalskive, kan være et betalingsmiddel. De primitive betalingsmidler er et meget stort område. Der findes et par store foreninger, hvor samlere af disse ting er sluttet sammen for at få og give oplysninger om alle disse ting. Den største er hjemmehørende i Tyskland, men der findes også et par mindre foreninger i Australien og USA. I Danmark har Dansk Numismatisk Forening en primitiv fraktion, der samles mindst 6 gange årligt i foreningens lokaler på Sønder Boulevard 65.

Primitive eller særprægede betalingsmidler er en form for naturalpenge, som i tidens løb har været brugt som omsætningsmiddel, når man ikke kunne klare sig med byttehandel alene. For det er jo sådan, at hvis man går på marked med én bestemt slags vare og gerne til sin egen husholdning skulle have noget bestemt med hjem, så er det ikke sikkert, at vedkommende, som har den vare, man skal bruge, er interesseret i at bytte, og man er så nødsaget til at finde et alment omsætningsmiddel, og derved opstår rundt omkring de såkaldte primitive betalingsmidler, hvoraf nogle såmænd bruges den dag i dag.

Og hvad der det så, der får den ene eller anden ting til at blive et alment betalingsmiddel? Jo, ting, som fra naturens hånd er almindelige eller ting, som man selv kan fremstille hurtigt og i store mængder, vil selvfølgelig ikke kunne bruges; det, man bruger, er sjældne eller eftertragtede ting eller noget, som tager lang tid at fremstille. Mange af de primitive eller særprægede betalingsmidler havde en egen brugsværdi, andre varer var bare statussymboler, der som ofte repræsenterede en ganske høj værdi, og atter andre ting, der kun blev brugt i forbindelse med brudekøb. Det skal gerne indrømmes at det ofte kan være svært at skelne mellem primitive betalingsmidler og egentlig etnografika.

Selvfølgelig kan man hurtigt få en morsom samling af disse ting, og det er endda temmelig billigt. Det kan være kaurisnegle, porcelænsmønter fra Thailand, de såkaldte kissy penny fra Liberia, temønter fra Kina, manillas fra Nigeria osv. , men på et tidspunkt er man nødt til at opstille en oversigt

1. Levende væsener, f.eks. slaver og dyr.
2. Dyriske produkter: f.eks. kaurisnegle, tænder af forskel-lige dyr, egernskind brugt i Rusland, tørrede fisk fra Island etc.
3. Planteprodukter: F.eks. kakaobønner brugt i Mexico og Mellemamerika, tobak som i forskellige udformninger har været meget anvendt for slet ikke at tale om pladete (også kendt som murstenste, tebriketter eller temønt) som har været uhyre anvendt i Kina, Mongoliet, Rusland og Tibet.
4. Mineraler: F.eks. stenmønter fra Yap, saltbarrer fra Ethiopien, perler af agat bauxit, jade eller nefrit.
5. Metaller: F.eks. alle former for metal, både ædelt og uædelt
6. Metalliske produkter: F.eks. forskellige værktøjer og våben, men også smykker og symbolpenge, som de kinesiske kniv mønter og spademønter, eller miniaturekanoner fra Brunei.

Af litteratur findes der faktisk ret meget, men ofte er det på engelsk eller tysk – på dansk findes der kun enkelte artikler eller afsnit i diverse bøger. Spørg Peter Flensborg hvad han har eller kan skaffe.

samt kinesiske mønter.

I sidste kapitel omtaltes primitive betalingsmidler. Det næste jeg vil tage fat på, er de egentlige mønter. Der har fra gammel tid været en nogenlunde fast opdeling af emnet.

Antikke mønter: Denne gruppe omfatter græske, romerske og byzantinske mønter. For alle tre grupper har man i dag udmærkede og nemt tilgængelige kataloger, der samtidig giver en prisvurdering af de enkelte typer. Det skal da gerne indrømmes, at det før i tiden var vanskeligt at begynde på at samle antikke mønter. Katalogerne var store og dyre korpusværker, der var meget svært tilgængelige for den almindelige samler, men det er anderledes i dag.

David Sear har skrevet en række standardværker for alle tre områder. Bøgerne skal ikke tages som et udtryk for at her findes alle mønter beskrevet – for det er de ikke – men de omtaler de hyppigst forekommende, og derved dækker bøgerne den almindelige samlers behov.

Kinesiske mønter: Dette er et stort område, al den stund at det også omhandler mønter fra omkringliggende områder, der har været stærk præget af Kina, f.eks. Annam (Vietnam), Korea og Japan. Det kinesiske betalingssystem begynder med kaurisnegle, knivmønter og spademønter, som allerede har været omtalt under de primitive betalingsmidler. Der var engang en samler, der sagde til mig, at disse mønter var så ens, at det slet ikke var morsomt at samle på dem. Og det skal da gerne indrømmes, at mønttypen som sådan – en rund støbt bronzemønt med 4 kinesiske tegn og firkantet hul – har været anvendt som betalingsmiddel fra starten og helt op til ca. 1916. Men når det er sagt, skal det retfærdigvis siges, at intet samlerområde bliver rigtigt morsomt, før man får læst lidt om det. Og kommer man først i gang med kinamønterne, ja så kan det blive til en livslang oplevelse: Man lære tegnene, man kommer tættere på kejsere, rebeller, på erobrere og andre forhold , som har haft indflydelse på det kinesiske møntvæsen. Fra 1700-tallet blev det almindeligt, at hver af de kinesiske provinser satte deres navn på møntens bagside. Herved får man yderligere muligheder, også fordi de enkelte områder indfører sølvmønter samt får deres nationale særpræg. Som eksempel kan nævnes, at en provins som Sinkiang, der er den vestligste, og som ligger nord for Tibet, har to-sprogede mønter. På møntens forside er der kinesisk tekst, medens bagsiden er på arabisk. Senere hen kommer der en utrolig mængde store sølvmønter, men bortset fra en snes af disse, som er almindelige, er det mønter i små oplag, og de koster virkelig penge i dag. Før i tiden var den mest anvendte reference for kinesiske mønter en bog skrevet af nordmanden Frederik Schjöth. Den dækkede kun kobber cash mønterne, så for sølvmønternes vedkommende er man henvist til at bruge et par andre værker. I dag anvendes mest verdenskataloget World Coins, som giver svar på utrolig mange af de ting, man vil vide om kinesiske mønter. Hvis du hellere vil tale direkte med en med kendskab til dette område, så henvend dig til Peter Flensborg, Studiestræde 8 i København.

Kap. 4 Islamiske mønter (Orientalske mønter)

I sidste afsnit omtalte jeg hvordan man kunne samle på antikke mønter eller på mønter fra Kina. Det næste område er de Orientalske mønter. Dette er et uhyre omfattende og meget spændende område. På begynderen virker det næsten uoverkommeligt, og det kan jeg egentlig godt forstå. For dels er der stort set ikke billedmæssige fremstillinger på disse mønter, men kun tekst.

Men fordi der kun er tekst på en mønt, behøver den aldeles ikke at være kedelig. Netop fordi man kun kunne operere med tekst, udviklede det sig til noget af en kunst. Det var en egen form for kalligrafi, hvor man brugte bogstaver og tegn rent dekorativt, man lavede snørkler på bogstaverne, og det er også noget, der er med til at gøre det vanskeligt, men bestemt ikke kedeligt. Nu er det ikke alle orientalske mønter, der ikke har billedmæssige fremstillinger, det er kun de islamiske.

Under de orientalske mønter hører også området med de indiske stater, Parthiske mønter samt sassaniderne og en hel del mere eller mindre kendte områder.

Jeg hører ofte det argument anført, at det er ikke til at samle på, for man kan jo ikke læse, hvad der står på mønterne. Og det er da umiddelbart rigtigt, men der skal såmænd ikke meget selvstudium til, før man med enkle midler, er i stand til at tyde regenter, årstal osv. Den bog, der satte mig i stand til at nærme mig dette område var Richard Plants bog: Arabic Coins and how to read them (Arabiske mønter og hvordan man tyder dem). Her er der i en række artikler behandlet de forskellige områder, skrifttyper, der er fine stregtegninger på en række typiske mønttyper, og der er regenttabeller og meget mere. Sidst i hvert kapitel er der en række opgaver, så man kan afprøve, om man har forstået det rigtigt. Løsningerne findes bag i bogen. Et andet værk, som satte andre i gang med dette store område var Mitchiners bog: The World of Islam, i serien Oriental Coins and their values. Dette store 3-binds værk findes på de fleste biblioteker, eller kan i hvert fald rekvireres. Heri findes en overdådighed af billedmateriale, der – uden at kunne læse hvad der står på mønterne – gør en i stand til at bestemme en given mønt til et bestemt område. Har man først én gang kigget i dette værk, tror jeg man vil give mig ret i, at det at samle orientalske mønter kan blive en besættelse. Der er også en anden grund til at samle et sådant område, idet der er forholdsvis billigt at erhverve sig nogle repræsentative typer. Enhver mønthandler har en del af disse mønter, og mange gange er de ikke nøjere bestemt og derfor til at få for en billig penge.

Prøv næste gang du står over for sådanne mønter, ikke at afvise dem med det samme, men brug lidt tid. Mange af disse mønter kan i øvrigt hvis man samtidig læser lidt historie, fortælle de utroligste ting. God jagt.

Kap. 5. Motivsamling og tværsamling.

I de tidligere kapitler har vi set på mulighederne for at samle på primitive betalingsmidler, antikke mønter, kinesiske mønter samt den hærskarer der findes af de orientalske og islamiske mønter.

Der findes et samlerområde, der næsten forbinder de orientalske mønter med de europæiske. Det er mønter, der er slået af korstogslederne, og hvad det udviklede sig til. Bedste indføring i dette emne er G. Schlumberger: Numismatique de L´orient Latin. Her får man samling på det brogede område, der består af greverne fra Edessa, prinserne fra Antiochia, kongerne fra Jerusalem, greverne fra Tripoli, kongerne af Kypern m.m.

Inddeling i samleremner inden for den europæiske numismatik kan næsten synes uendelig. Der er i hvert fald nok at tage fat på, idet de første rent europæiske mønter, bortset fra de tidligere efterligninger af græske og romerske mønter starter i 700-tallet. Her kan man vælge at samle rent nationalt, altså at koncentrere sig om et enkelt land. Langt de fleste herhjemme samler naturligvis danske mønter. Hovedparten har koncentreret sig om nyere mønter, men efterhånden begynder man at gå længere tilbage i tiden. Det er i dag muligt at erhverve sig en dansk vikingetidsmønt fra f.eks. Svend Estridsen til 2000-2500 kr. eller man kan få 1200- og 1300-tals mønter til et par hundrede kroner. Ligesom ved nyere tids mønter spiller kvaliteten en meget stor rolle for prisen.

Man kan altså samle rent nationalt, men man kan også samle på tværs af landegrænserne. Det kunne f.eks. være, at man samlede mønter inden for et bestemt tidsrum, og så på hvilke ligheder der var mellem forskellige landes mønter. Det er en såkaldt tværsamling, og en sådan kan bruges mange steder. Man kunne kigge på hvordan mønter så ud i Europa før – under og efter 2. Verdenskrig eller man kunne se på mønterne inden for den Europæiske Møntunion.

Man kan også vælge at samle ud fra et bestemt motiv. Vi har i mange år set samlinger af skibsmotiv mønter, men der findes et væld af andre muligheder. Hvorfor ikke starte med flora, fauna, arkitektur, ryttere, portrætter etc. Der er rigeligt at tage fat på. Find dig et område, som du synes, er spændende, og dyrk det. Efter ganske kort tids samleri kan man have en ganske instruktiv samling, og sådanne motiv – eller tværsamlinger er også ganske velegnet til udstillinger i møntklubberne.

Kap. 6. Udenlandske mønter.

I sidste kapitel så vi bl.a. på motiv- og tværsamling, denne gang er turen kommet til et par andre områder inden for det vi kalder udenlandske mønter.

Tidligere var der rundt om i Europa og USA flere forskellige kataloger, der kun medtog en del af mønterne. Det kunne være bøger, der kun behandlede f.eks. kobbermønter fra et bestemt land, eller det kunne være kataloger, der kun omtalte guld- eller sølvmønter. Dette kan være en fordel. Dels kan mange nationale kataloger blive for store og dyre, hvis alle mønter skal medtages og afbildes, og dels har den almindelige samler ikke en dødelig chance for at samle sjældne, gamle guldmønter, derfor var det naturligt at lave en opsplitning.

Denne opsplitning ser man også i dag. Tag blot eksemplet på Davenports bøger, der udelukkende omtaler sølvdalere sølvtalere fra hele verden (tværsamleri) fra 1500- til 1800-tallet. Det er slet ikke nogen dum idé at overveje, om man skulle samle på de såkaldte talere, dvs. store sølvmønter, der i gennemsnit vejer ca. 27 gram. Der findes selvfølgelig også moderne crowns. Mange af disse præges i dag af uædelt metal, f.eks. kobbernikkel, men det er ikke ualmindeligt, at en hel del lande også præger små oplag i f.eks. sølv. for at tilfredsstille behovet hos mange samlere, og så giver det også lidt ekstra valuta i det pågældende lands kasse.

Investering i guldmønter er heller ikke noget nyt, idet der tidligere har været specielle kataloger over verdens guldmønter, bl.a. Schlumberger: Gold Münzenkatalog og Friedberg: Gold Coins of the World from 600 to the present. Disse to kataloger opfyldte længe dette behov, men først da Krause-Mishler: Standard Catalog of World Gold Coins kom frem, havde man et godt værktøj, der gav nøjagtige oplysninger om vægt og finhed for de enkelte mønttyper, ligesom også de enkelte årstal blev prissat, og det endda i flere kvaliteter.

Krause katalogerne fås nu i flere bind dækkende perioderne 1601-1700, 1701-1800, 1801-1900 og 1901-2000. Der er planer om at gå tilbage til ca. 1450 og så udgive kataloger 1450-1549, 1550-1649 etc.

Copyright © 1988-2003 by Peter Flensborg

Første gang bragt i Frederiksborg Amts Avis 28/2, 12/3, 26/3, 2/4, 16/4 og 30/4 1988.

Enkelte ting i artiklerne er let revideret, idet der trods alt er gået 12 år.