Nobler og sølvgylden

Nobler og Sølvgylden.

Nobler og sølvgylden er store guld- og sølvmønter, som prægedes i Danmark for at tilfredsstille handelen. Hvad er forbilleder og hvad betyder den latinske indskrift på disse mønter.

Af Peter Flensborg.

Mange danske mønttyper har forbilleder i udenlandske samtidige mønter. Formålet hermed var selvfølgelig at lette deres spredning i handelen – og dette gjordes nemmest ved at efterligne de mest benyttede udenlandske mønttyper.

De første større danske guld – og sølvmønter blev præget under kong Hans og Chr.2. Det var handelens krav om stadig stigende mængder af mønt, og da det blev for besværligt at tælle i tusindvis af små mønter op, modnedes ideen med større mønter i sølv og guld. Allerede i 1484 havde Sigismund ladet slå en sølvmønt, der siden kaldtes dickthaler eller sølvgylden, og fra 1519 prægedes de såkaldte Joachimsdalere. Sidstnævnte mønt kom siden til at hedde thaler (taler), og derfra har vi vores betegnelse for en stor sølvmønt: Daler (Speciedaler, Rigsdaler, Rigsbankdaler etc.). Da Danmark i 1874 overgik fra rigsdaler og skilling til kroner og ører, blev 1 Rigsdaler = 2 Kroner, og derfor levede betegnelsen Daler for en 2 kr. videre helt indtil 1960´erne, da den blev inddraget.

Men tilbage til de oprindelige store sølv- og guldmønter. En type, der var meget almindelig i 1400 og 1500-tallet, var monarken siddende i en tronstol. Der fandtes guldmønter med denne fremstilling fra mange lande, bl.a. Holland, og da Holland under Chr.2. var nært knyttet til vort land, lå motivet, om man så må sige jo lige for. Forsiden: typen med monarken i den gotiske tronstol, var dog blevet brugt til noblen (en guldmønt) fra kong Hans.

Chr. 2. var gift med Karl V´s søster Elisabeth (Isabella). Han tog en hollænderinde: Sigbrit til rådgiver og indkaldte som bekendt 1521 hollændere til Amager – jo tilknytningen til dette land var tydelig. På kong Hans’s nobel findes omskriften: IOHANNES DEI GRATIA REX DANORUM IUSSIT ME FIERI ANNO 1496 ( Hans af Guds nåde danskernes konge bød mig gøres år 1496). Bagsiden har som skik var et kirkeligt fyndord, og dette var hentet fra Salmernes bog salme 118, vers 16: DEXTERA DOMINI EXALTAVIT ME DEXTRA DOMINI FECIT VIRTUTEM (Herrens højre er løftet, Herrens højre øver vælde).

På Chr.2.s Sølvgylden er den religiøse omskrift: XPS IHS ELEGIT ME REGEM POPVLO SVO 1523, hvilket betyder: Kristus Jesus udvalgte mig til konge for sit folk, 1523. Men Gud holdt åbenbart ikke hånden over Chr.2. Netop i 1523 havde de jydske rigsråder opsagt deres troskab over for kongen og valgt hertug Frederik i stedet. Chr.2., der stadig havde penge til gode, idet han ikke havde modtaget hele dronningens medgift, tog den 13. april 1523 til Holland for at få disse penge, og der er sandsynligt, at den sidste store pengesum på over 40.000 mark, som kongen fik leveret den 1. april på Københavns Slot, har været netop den omtalte sølvgylden 1523. Desværre kunne han ikke holde sine hvervede tropper samlet, og i mange år boede har forskellige steder i Tyskland og Holland. I 1532 hyldes han som norsk konge igen, men i et svagt øjeblik ønsker han forhandling – hvilket Rigsrådet udnytter til et lumsk forræderi, idet han ikke blev sejlet til København, men til livsvarigt fangenskab på Sønderborg Slot.

Typen med monarken i tronstol fortsatte også under Fr.1., og den blev naturligvis også brugt af Chr.2´s tilhængere under grevefejden 1534-36.

Første gang bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 29. aug. 1987.