Af Peter Flensborg

Der tales i disse tider (1979), der som bekendt har kraftige stigninger i guldprisen, ofte om Krügerrand, Double Eagle (20 $ i guld), Franske 10 og 20 francs, tyske guld 10 og 20 mark samt en mønt ved navn Sovereign. Mange nye samlere har hørt navnet måske uden at være klar over, at det drejer sig om en engelsk mønt, der præges den dag i dag, en mønt der i stil med andre hovedguldmønter har daglige noteringer på guldbørserne i New York, Tokyo, Paris, London og Zürich.

Den ældste sovereign

Den sovereign type som præges i dag er oprindelig, som type, først blevet til i 1817. Men navnet havde den fra en tidlig engelsk guldmønt en dobbelt real (sovereign), som 1489 blev til under Henry VII. Denne tidlige sovereign var den største engelske guldmønt, der indtil dette tidspunkt var blevet præget, og det var en efterligning af Maximilianus´ store Real d´Or., som 2 år før var blevet præget til brug for Nederlandene. Den store engelske guldmønt vejede 15,55 g. og indeholdt 15,47 g. rent guld. Senere blev der dog ændret på vægt og guldindhold, men siden 1601 holdt den vægten 11,146 g. og med et indhold af rent guld på 10,213g.

Danskerne vil også være med

I 1603 døde Dronning Elizabeth I, og Chr. 4´s svoger James I indførte en lettere sovereign vejende 10,032 g. Det er muligvis denne mønt som Chr.4. så på sin rejse til England fra den 10. Juli til den 12. August 1606 og forsøgte at sætte i værk ved sin hjemkomst, i hvert fald har kongen bestemt at guldmønten, dvs. den danske sovereign fra 1608 skulle udmøntes efter den engelske guldmønts "korn og skrot", dvs. vægt og finhed. Kigger vi på den danske sovereign, så har den ikke samme billedmæssige lighed med den engelske, men vægten passer ganske godt. Alle de ældre engelske guldmønter var forsynet med tekster af bibelsk oprindelse, men James I tilføjede bl.a. teksten: TUEATUR UNITA DEUS, og sovereignen blev i daglig tale til en Unit eller Unite. Sidste gang Sovereignen blev præget var i 1604.

200 års tavshed

Næste gang vi bliver præsenteret for en mønt med dette navn er året efter at den engelske Mønt i 1816 var flyttet fra sit mangeårige opholdssted på Tower i London og havde fået sin egen bygning. Nye maskiner (Boultonske) var blevet installeret, og det blev den dygtige medaljør og gravør Benedette Pistrucci, der udførte den berømte bagside forestillende St. Georg og dragen. Det var under Georg II, og det blev også Pistrucci, der skar de første af Georg IV´s sovereign, men kongen var ikke tilfreds (det burde har ellers være) men ville have et nyt portræt baseret på en buste af Sir Francis Chantrey. Dette stødte dog Pistruccis kunstneriske sans, og han nægtede, hvorefter kongen lod William Wyon udføre arbejdet, så fra 1825 optræder en hel ny bagside type med skjold. Denne bagside type blev bibeholdt helt til 1871, da den gamle bagside med St. Georg og Dragen blev taget op igen, og dette motiv, med skiftende monarkers portrætter på forsiden, er i brug den dag i dag.

Stemplerne får numre

I 1863 begyndte man at forsyne stemplerne med stempelnummer, der var placeret under båndsløjfen på bagsiden. Dette blev gjort for at få en oversigt over, hvor længe stemplerne kunne holde, og for at få en bedre kvalitetskontrol. Det blev derved konstateret, at et stempel kunne holde til ca. 100.000 prægninger, før det måtte kasseres. Stempelnumre forsvinder dog fra 1874 atter fra London mønterne.

Møntmærker

En sovereign var 20 shilling, skulle veje 7,9881 g. og have et guldindhold på 7,3224 g. Et hurtigt kig på forskellige sovereigns eller samlede fortegnelser over disse, viser at der er præget sovereigns med mange forskellige møntmærker således:

S   = Sidney (Australien) fra 1871

M  = Melbourne (Australien) fra 1872

P   = Perth (Australien) fra 1899-1901

C   = Ottowa (Canada) fra 1908

I    = Bombay (Indien) 1918

SA = Pretoria (Syd Afrika) fra 1923

Uden mærke = London (England)

Og dette vidner om, at man prægede denne vigtige mønt i de største af de engelske kolonier. Indtil først i 30`erne var det en almindelig benyttet cirkulationsmønt, men da man i 1957 begyndte at præge dem igen, var de ikke beregnet til cirkulations-brug men som investeringsobjekter, idet den engelske stat solgte dem for den til enhver tid gældende guldpris + et tillæg på 22½ %, der skulle dække prægeomkostninger samt give et lille overskud.

Modtræk mod forfalskninger

Bank of England har fra i år (1979) nedsat sin profit fra 22½% til 10% på sovereigns i håb om at komme de i hele verden om sig gribende forfalskninger af denne mønttype til livs. Denne sænkning bringer sovereignen tættere på, men stadig med en lidt højere tillægspris over den til enhver tid gældende guldpris end de almindelige guldbullion mønter som Sydafrikas Krügerrand og Canadas Maple Leaf ( mønten kaldes sådan på grund af dens motiv med et ahorneblad, der er Canadas national symbol). Eftersom sovereignen kun indeholder 0,2243 troy ounce finguld, appellerer den mere til små investorer, der ikke har penge til at sætte i en 1 ounce Krügerrand eller tungere mønter. Sovereignen er måske den bedst kendte og mest respekterede guldmønt i verden, selv om den i øjeblikket bliver truet af Krügerranden. Sovereignen er særlig efterspurgt af folk i Mellem- og Fjernøsten og Afrika som et betalingsmiddel og som finansiel sikring. Forsyningen af disse regioner har været meget mindre end efterspørgslen, hvilket stærkt har animeret falskmøntnerne til at producere virkelig gode falske sovereigns til almindelig cirkulation, sovereigns som har det samme, eller næsten samme guldindhold som originalerne, og denne trafik har stået på i de sidste 80 år. De fleste forfalskninger bliver i dag stadig udført hos veludrustede legale møntværksteder i Beirut i Libanon, som fremstiller forfalskninger af næsten enhver guldmønttype i et hvilket som helst antal det måtte ønskes. (Danske guld 10 og 20 kr. har man til dato ikke konstateret nogle falske af). Nogle brugere af disse falske sovereigns i Mellemøsten og andre områder ved utvivlsomt, at de er falske, men det gør ingen forskel for dem, idet stykket repræsenterer en sikker, overbevisende og verdensanerkendt form for værdi blandt folk, som ikke har kendskab til eller brug for checks, kreditkort, pengesedler eller andre substitutter for penge.

Kæmpe fortjenester

Den der fremstiller falske sovereigns, tjener sine penge på den merpris over guldværdien, som han får for sine sovereigns, og også fordi disse mennesker af hælere køber guldet til priser, der ligger langt under den daglige guldnotering. Det er derfor, at det er så god en forretning for forfalskerne.

Gale årstal

Nogle forfalskede sovereigns optræder med årstal, som ikke har været brugt på ægte, simpelthen fordi forfalsknerne ved for lidt om årstal, møntmærker og andre små detaljer. Som eksempel kan fremhæves en serie af falske sovereigns med møntmærke SA (for Syd Afrika) og dateret 1911, 12, 13, 17, 20, 21 og 1922 og det til trods for, at dette møntværksted først åbnede i 1923 som allerede før omtalt i denne artikel. Der er næsten ikke det årstal, der ikke er forfalsket, og de falske kan kendes på, at de mangler små detaljer i motivet St. Georg og Dragen på bagsiden; at møntmærket ikke er helt så skarpt som på originalen, og at gravørens initialer B.P. er meget utydeligt og nogle gange mangler helt.

Bestemmelse af ægthed

Skulle nogle af læserne, efter denne artikel, være blevet i tvivl om diverse guldmønters ægthed, kan man henvende sig til Dansk Komite mod Møntforfalskning, c/o Peter Flensborg, studiestræde 8, 1455 København K, Tlf.: 33 15 50 43, og her få mønterne undersøgt.

Copyright 1979-2000 by Peter Flensborg