Af Peter Flensborg.

I 1984 fik jeg en forespørgsel fra en samler samt en tysk journalist om hvorfor Frederik VI´s portræt på 2/3 taleren 1830 fra Lauenborg var venstrevendt, når det almindelige på danske mønter var højrevendte portrætter.

Efter Kielerfreden den 14. jan. 1814 måtte Danmark som bekendt afstå Norge til Sverige efter ca. 450 års rigsfællesskab. Danmark fik så i stedet Svensk Pommern og Rügen, som året efter bortbyttedes til Preussen for hertugdømmet Lauenborg. Der er for dette område kun præget én dansk mønt, nemlig Frederik VI´s 2/3 taler fra 1830.

Er det overhovedet muligt at forklare det venstrevendte portræt?.

Som forbillede har man højst sandsynlig villet efterligne de tilsvarende 2/3 talere fra Tyskland, hvoraf nogle havde venstrevendt portræt. Det var nu ikke første gang at Frederik VI havde fået en venstredrejning, idet man i Altona allerede 1826/27 havde præget 1 og 2 Frederik d´Or med venstrevendt portræt.

Dette var i og for sig også et brud med hidtidige traditioner, og ganske få er vel egentlig klar over årsagen hertil. Vi skal tilbage til 1824, da en bankier Warburg i Altona, som havde fået præget 200.000 speciedalere på Mønten i Altona, ytrede ønske om også at få præget danske Frederik d´Or af samme vægt og finhed som de nyligt udgivne preussiske, saschsiske og hannoveranske.

Møntmester Freud i Altona var velvillig indstillet over for dette forslag; men kongen ville ikke give sin tilladelse, før han havde hørt nærmere om detaljer som gehalt, møntfod og tegning.

Der er i Rigsarkivet i København bevaret et brev fra bankier Warburg i Altona til møntmester Freud – et brev, hvor han endda giver udkast til møntens udseende og bl.a. skriver at omskriften skal være: FREDERIC VI KÖNIG V. DÄNEMARK. Den 3/2 1827 udsteder Finansdeputationen en resolution, der bl.a. siger, at forsiden, foruden H.M. Kongens brystbillede skal have omskriften: FREDERICUS VI REX DANIÆ. Det ser altså ud som om man næsten slavisk har fulgt bankier Warburgs forslag, som i stil lå meget tæt op ad de brunschweigske Dobbelt-Pistoler eller X taler stykker.

Slev om man i 1828 ændrer bagsiden, så bibeholdes forsiden med det venstrevendte portræt og omskriften uden D.G. (Dei Gratia = Af Guds nåde). Dette sidste er lidt uforståeligt, at hverken myndigheder, kongen selv eller stempelskæreren Johannes Conradsen, der var ansat på Mønten i København, har gjort indsigelser mod dette, som havde været praksis i Danmark siden dronning Philippas tid, på ganske få undtagelser nær.

Hvis vi ser på den lauenburgske 2/3 taler, ja så var det meningen, at private, på Mønten i Altona, kunne få præget disse mønter mod at erlægge en slags skat. Storkøbmænd og bankierhuse havde udtrykt ønske om en 2/3 taler i lighed med de kurserende tyske gylden.

I møntmester Freunds indberetning hedder det bl.a., at 2/3 taleren eller zweidritlen, som den kaldtes, "dog aldeles ikke betragtes som nogen egentlig dansk mønt, da den ikke passede til vort møntsystem, og fordi den, hvis den fik lighed med vore mønter, så ville bidrage til, at kongerigets og hertugdømmernes mønter ville få et nyt stød til at fjerne sig fra hinanden.

Copyright 1985-2000 by Peter Flensborg.