Chr. 4.´s danske piastre 1624.

Vor folkekære konge Christian den 4.- var på mange måder en foregangsmand, ikke blot hvad angik indre forhold, men skam i høj grad også hvad angik de ydre forhold. Efter den store opdagelsesrejsende Marco Polo fra Venedig havde berettet om sine eventyrlige rejser i Østen, så var Chr.4. fast besluttet på at skaffe sig kolonier i det fjerne for at få del i alle disse herligheder.

I 1618 blev der sendt skibe ud til Ceylon, men det blev dog ikke her, men på Indiens sydøst kyst, at Danmark fik kolonien Trankebar, som forblev danskhelt til 1845.

Handelen i det fremmede foregik i konkurrence med andre søfarende nationer som Spanien, Portugal, Holland, og der blev ikke lagt fingre imellem. For at handle behøvede man mønter. I Trankebar klarede man sig lokalt med blymønter helt op til Chr. 5.´s tid, men til at betale de store skibsladninger af krydderier og andre spændende ting krævedes der store beholdninger af sølv og guldmønter.

Allerede i 1622 bad den daværende møntmester Schwabe ved Mønten i København om en ostindisk mønt, for deri at have et forbillede til den projekterede piaster til brug for det Ostindiske Compagnie, som blev oprettet ved patent af 17. marts 1616.

I møntskriver Hans Søffrensens "Regnskab for Københavns Slot 6. Feb. 1624 – Nytårsdag 1625" findes under 31. december 1624 opført udgifter til materialer, som er medgået til finering (dvs. raffinering) af realsølv (spanske sølvmønter) til dalere for det Ostindiske Compagnie.

I alt har møntmester Nicolaus Schwabe i 1624 leveret 19670 stykker piastre til Claus Rytter, der var en af kompagniets kaptajner.

Helt op til 1917 anså man rent faktisk denne mønt for at være en speciedaler, men mønten skiller sig klart ud fra de i samme år udmøntede og nu så almindelige speciedalere fra 1624 (Hede 55) dels ved ikke at have noget kongebillede på forsiden, dels ved en krone på bagsiden og endelig ved en lidt mindre diameter. Vejer man mønten, finder man, at speciedaleren har en råvægt på 29,232 g, en finhed på 0,881 og dermed et indhold af finsølv på 25,781 g. Piastren vejer 27,191 g og har en finhed på 0,916 og indeholder dermed kun 24,925 g. Differencen i finvægt er 0,856 g, hvilket svarer til finvægten af 4 skilling.

Af et møntskriver regnskab, bilagt vekselregister, ses, at Rigsdaler in Species (dvs. en speciedalermønt) indveksledes med 100 skilling, medens en spansk real (piaster) kun indveksledes til 96 skilling. Også her var differencen 4 skilling, og det må være klart, at denne mønt er en piaster, og som sådan Danmarks førske kolonimønt.

Det blev dog kun til denne ene prægeserie med årstal 1624, idet de var for dyre at fremstille i forhold til Rigsdaler in Specie, og da de indføte i Ostindien var vant til spanske og hollandske piastre, var det mere formålstjenligt at købe disse for Dansk Rigsdaler in Specie. Mønten er i dag kun kendt i syv eksemplarer, hvoraf de fleste ligger i offentlige samlinger. Hvor de mange piastre er blevet af, er ikke godt at vide, men de fleste er antagelig blevet smeltet og ommøntet.

Første gang bragt i Frederiksborg Amts Avis d. 6. juni 1987.