Christian den 5.´s kroner 1680

Af Peter Flensborg

Fra Chr.5´s tid forekommer i 1680 en række af særprægede mønttyper inden for kronerne (4 mark stykker). Hvad kan være en mulig baggrund for disse typer, der ikke ses så ofte, og er der en anledning til netop disse udmøntninger i 1680?

Det drejer sig om typerne Hede nr. 76, 77 og 78. De er alle meget smukt udført, men der er ikke noget der tyder på, at de skulle have haft noget med kongens 10 års regeringsjubilæum at gøre. Årsagen til denne udmøntning er et forsøg på efter Den Skånske Krig 1675-1679 at få møntvæsenet ordnet. Den daværende svenske ambassadør i Danmark fremsendte et forslag om en møntunion, således at både danske og svenske mønter blev slået efter samme udmøntningsformel. Dette skete i begyndelsen af 1680, og der er næppe tvivl om, at de omtalte mønter blev slået efter samme udmøntningsformel, og at de omtalte mønter skal ses som en slags forløbere, eller skulle vi driste os til at sige prøver.

Mønten i København havde jo næsten ligget stille i årene 1678 og 1679 og nu skulle man starte op igen. de nye kroner blev dog udformet efter samme formel som de ældre, dvs. at de skulle veje 22,272 gram og indeholde 67,1% sølv. Det er rigtigt, at man ikke kender udmøntningstallet fra Mønten i København i 1680. Der blev her kun udmøntet kroner (4 mark stykker), toskillinge og skillinge.

Sidstnævnte har dog kun været udmøntet i forholdsvis lille antal. Vi ved, at man ommøntede en del svenske kontributionspenge, men vi kender ikke til antallet af prægede kronestykker. Ej heller har Staten, der ellers profiterede af udmøntningen, haft særlig stor indtægt, idet statens udbytte af udmøntningerne i København 1680-90 kun indbragte ca. 18.000 rigsdaler.

Hvis vi vender tilbage til selve mønterne, så skiller Hede nr. 76 og 77 sig lidt ud, fordi størrelsen, præget og motivet er helt forskellig fra, hvorledes man forventede, at et kronestykke så ud. Dertil kommer, at de kun kendes i hvert eet Schou-nummer, hvorfor vi kan slutte, at udmøntningerne har været af forholdsvis beskedent omfang, og da de yderligere, når de en sjælden gang udbydes, altid findes i pæn kvalitet (kvl. 1+), kunne man næsten fristes til at tro, at det var prøvemønter – hvad de altså ikke er. Anderledes stiller det sig med piedestalkronen Hede nr.78, som kendes i 3 schou-numre. Dette indicere ganske vist heller ikke nogen stor udmøntning, men den har givet cirkuleret, og dækket behovet, indtil den store udmøntning af kroner begyndte i 1681.

At de tre ovennævnte mønter er sjældne kan ses af antallet af udbudte eksemplarer på offentlige auktioner.

Tidligere bragt i Politikens møntspalte d. 15 juni 1980 og Frederiksborg Amts Avis d. 17. okt. 1987.