Frederik den 2. og hans mønter.

Af Peter Flensborg

I et tidligere nummer af Møntavisen er omtalt Chr.4 og nogle af hans mønttyper. Chr. 4 er sammen med Fr.3 nok de danske konger, der har præget flest forskellige mønttyper, noget, der blandt samlerne gør disse konger særlig populære. Kigger vi lidt længere tilbage, kan vi konstatere, at Chr. 4´s fader Fr. 2. (1559-1588) på trods af sine 29 år på tronen kun har udgivet ca. 40 typer fordelt på 17 forskellige nominaler, vel og mærke hvis vi ser bort fra Dronning Sofias gavesæt, der bestod af 7 forskellige typer guldmønter.

Den unge Kong Frederik startede hårdt, idet han formelt blev konge nytårsdag 1559, da Chr. 3. døde på Koldinghus, og inden han den 20. august kronedes i Vor Frue Kirke i København, havde han nået at gennemføre det vellykkede hævntogt mod Ditmarsken. På grund af Chr.3´s gode mønter, slap Fr.2 i sin håndfæstning for bestemmelser til sikring af mønten, men dette bevirkede dog ikke, at han dermed straks fristedes til at udsende dårlig mønt. Ser vi på den udmøntede masse, kan vi konstatere, at det hovedsagelig var Mark, 8 skilling og 2 skilling, der blev udmøntet kontinuerligt. Kongen har i øvrigt selv skrevet, at han mente, at de større mønter og dermed mente han Joachimadaler, var for dyre for staten at lade udmønte. De dalere, som findes, og som bærer årstallet 1560 og 1563 er således slået for privat regning. Dalerne fra 1560 er dog kun at betragte som prøve, der kun blev præget 16 stykker af.

Den nordiske syvårskrig 1563-1570

Indtil 1563 var der forholdsvis ro omkring møntvæsenet, men situationen var en ganske anden, da først krigen mod Sverige var en realitet. Man tyede da til det gammelkendte middel med klippinge, dvs. klippede kvadratiske blanketter, og lødigheden (finheden) var under al kritik. Man prægede klippinge i værdierne II mark, I mark, 4 skilling og 2 skilling. Selv klipping mønten blev hen ad vejen forringet yderligere, og den 30. nov. 1563 udgik fra kongen et åbent brev til alle købstæder i Sjælland og Skåne om "at vi, da mange sætte deres varer til dobbelt værdi, fordi de ikke ville antage den mønt, som vi nu lade mønte, for fulde, ville lade uden al nåde straffe dem ved livet, som ikke ville antage vor mønt for den værd, vi have ladet den slå til". Senere hen oplæste man lignende trusler på herredsting og Rådhuse og lod opsætte galger for ligesom at understrege alvoren.

I øvrigt blev et nyt møntsted taget i anvendelse i disse år. Det var kongens guldsmede på Holmen ved Københavns Slot, det såkaldte Bremerholm, der skulle stå for udmøntningen af de tre forskellige guldsorter, man havde. Disse sorter var ungersk, rhinsk- og kroneguld, og af dette udmøntede Hans Willers, Hans Köppelin og Laudris Hammer de pudsige guldklippinge, hvor værdien er angivet som: GOLT GILDE, DOK KATE eller GOLT KRONE.

Hvad der særlig ramte den i forvejen anspændte økonomi var udgiften til lejesoldater, og endnu værre blev det, da man for at ramme Sverige spærrede Øresund i feb. 1565 for alle fremmede skibe, hvorved toldindtægterne forsvandt.

Foruden klipping mønt var der også rundmønt i omløb. Det drejede sig først og fremmest om 1 mark, 1 skilling og i mindre grad også om 8 skilling – alle bærende årstallet 1563. Da folk i al almindelighed havde større tillid til den runde mønt, som man havde kendt fra før 1563, er det såre sandsynligt, at man har fortsat med disse typer helt op til 1578, men alle bærende årstallet 1563. Marken 1563 (Hede 9B) kendes i ikke mindre end 100 forskellige variationer og hører sammen med 1 skilling 1563 (Hede 12) til de hyppigst sete Fr. 2. mønter.

Sølv fra Sverige

Efter syv års krig kom det til en fredskongres i Stettin i 1570, og her måtte Sverige anerkende Danmarks besiddelse af Gotland, og ligeledes måtte svenskerne af med 150.000 Daler i sølv før danskerne rømmede fæstningen Elfsborg. Dette sølv kaldes derfor normalt for Elfsborgs lösen og sølvet blev i øvrigt brugt til fremstilling af den meget smukke og prægtige daler 1572 (Hede 17), som hovedsagelig har været brugt til betaling af de aftakkede tyske lejesoldater. Men der blev dog en hel del tilbage, og Wilcke har frimodigt påstået, at formålet med denne udmøntning også kunne have været brylluppet, mindet om den store "sejr" med 3-kroner i våbenet, samt et håndgribeligt bevis på den møntreform, man agtede at gennemføre.

Frederik 2´s død i 1588

Allerede få år efter i 1584-85 stod maskinerne stille, og møntmester Poul Gulden, som kun var udlånt til den danske konge i en kort årrække af en tysk markgreve, tænkte på at vende tilbage. De valseprægede mønter afhjalp dog kun lidt af behovet for småmønter, og i de tre år, indtil kongen døde i 1588, er der sandsynligvis ikke præget mønter. Men eet efterlod han til sin søn Chr.4, og det var et nogenlunde brugeligt møntsystem.

Hvis man som samler skulle have et par mønter fra denne konge, er som tidligere nævnt 1 marken 1563 (Hede 9B) den mest almindelige ligesom 1 skillingen 1563 (Hede 12).

Første gang bragt i Mønt-Avisen nr. 2 (jan.-feb. 1978) s.10.