Frivilligt offer til fædrenelandet.

Af Peter Flensborg

Denne mønt, tidligere kaldt "frivilligt offer" hører til de mange danske mønter, som har en historie at fortælle. I dag benævnes den "offermark", en betegnelse , der vistnok første gang er brugt af J. Wilcke i Numismatisk Forenings Medlemsblad V 1920 s. 182. 1/6 Rigsdaler = 1 Mark, deraf navnet.

Den 3. august 1807 ankom den engelske flåde til Øresund, og midt i måneden gik 30.000 mand i land ved Vedbæk og marcherede mod København. Dette var optakten til Københavns bombardement, en beskydning, der startede 2. september og endte med kapitulation den 7. september og den danske flådes afståelse til englænderne. Dette at have mistet den stolte danske flåde var for de fleste danskere et stort og smerteligt tab, og stor offervillighed blev da også lagt for dagen for at samle ind til en ny flåde. Den landsomfattende indsamling indbragte for 700.000 Rigsdaler dansk courant i sølv, for det meste i form af sølvtøj. Af disse frivillige gaver udmøntedes 1808 mønttegn med Fr. 6.´s monogram og omskriften: Gangbar for 1/6 Rigsdaler Dansk Courant, og på bagsiden: Frivilligt offer til fædrenelandet 1808 og derunder M.F. (Michael Flor). I første omgang blev udmøntet for 10.000 Rdlr. D.C. efter formlen: 8 lødig, 90 stk. (15 Rdlr.) på marken fin, svarende til en vægt på 5,196 g. Men eftersom seddelkursen var stadig faldende, blev de indsmeltet igen, og for 83.000 Rdlr. D.C. blev udmøntet 6½ lødig, 114 stk. (19 Rdlr.) på marken fin, svarende til en vægt på 5,049 gr.

Det kan synes mærkeligt, at disse mønter, som ikke var gangbare i hertugdømmerne, blev udmøntet i Altona, men Mønten i København lå stille på grund af omforandringer.

Grunden til, at denne mønt er så almindelig, må nok søges deri, at folk fra slægt til slægt har gemt disse mønter som et særligt minde, nøjagtig som vi kender det med den danske jubilæumsmønter. Selv af denne meget almindelige mønt er der fremkommet forfalskninger. Omkring år 1900 fremstillede en klejnsmed i det indre København prægede eksemplarer i forsølvet messing og nysølv og med riflet rand i modsætning til de ægte, der har en rand bestående af ringe med punkt i midten.

Første gang bragt i Dagbladet Politiken d. 11. nov. 1973.