Grønlandske pengesedler og deres forløbere
Af Peter Flensborg
I min bog: Grønlandske Pengesedler 1803-1967, Kbh. 1970,
omtalte jeg de første kreditsedler, som var blevet til i 1801, da man i det Nordlige
Inspektorat forsøgte at afregne for hvalfangst, ved at give dem der måtte modtage, en
slags sedler på forskellige beløb fra 10 Rd. til 6 skilling. Allerede S. Carstens havde
i Det Grønlandske Selskabs Årskrift fra 1906 skrevet, at de første kreditsedler i 1801
bragtes i omløb, og at de var højst tarvelige, fabrikerede af inspektør Claus Bendeke
selv af spillekort med et laksegl bagpå. Yderligere citerer han følgende fra Claus
Bendekes indberetning: "Og ere samme spillekort og forbrugt lak, ikke regnet den
Kongelige Handel til udgift". Han ville tilsyneladende stå sig godt med den øverste
ledelse i København. Dette et de første kreditsedler var fremstillet af spillekort, har
altså længe været kendt, så derfor virker det noget bagvendt da grønlandsforskeren
Finn Gad i NNUM nov. 1976 skrev en artikel, hvoraf det nærmest fremgik, at man i dag
havde glemt hvorledes disse sedler havde set ud, og siger endda, at Joh. Chr. Holm ikke
kunne have ret i sin påstand om at sedlerne var lig de færøske fra 1809. Dette kunne
Finn Gad have læst i min bog fra 1970.
Det er derimod glædeligt at forfatteren har haft energi nok til at
grave gammelt kildemateriale op der belyser lidt om hvor meget der har været fremstillet
af de forskellige værdier. Finn Gad angiver følgende:
10 stk. a 10 Rd. = 100 Rd.
20 stk. a 5 Rd. = 100 Rd.
50 stk. a 1 Rd. = 50 Rd.
40 stk. a 48 Sk. = 20 Rd.
40 stk. a 24 Sk. = 10 Rd.
24 stk. a 12 Sk. = 3 Rd.
48 stk. a 6 Sk. = 3 Rd.
I alt 232 sedler med et samlet pålydende på 286 Rigsdaler.
Ganske vist var det Claus Bendeke, der udfærdigede dem, men det blev
Motzfeld som gennemførte fordelingen og den senere inddragelse, som var så omhyggelig,
at intet eksemplar findes tilbage af disse sedler i dag.
Om man helt kan regne med tal hentet fra datidens regnskaber kan
illustreres med følgende eksempel af 1804 sedlernes udgivelsestal. Finn Gad meddeler
følgende:
800 stk. 5 Rigsdaler sedler
2000 stk. 1 Rigsdaler sedler
4000 stk. ½ Rigsdaler sedler
8000 stk. ¼ Rigsdaler sedler
8000 stk. 12 skilling sedler
16000 stk. 6 skilling sedler
Ganske vist kender vi fra værdierne 1 Rd. til 6 skilling ikke til helt
lave numre, så man kunne formode, at nummereringen var fortsat fra 1803 serien, men her
kommer paradokset, idet vi kender til en 5 Rd. 1804 som har nummeret 939, og 5 Rigsdaleren
blev slet ikke udgivet i 1803. Selv hvis man tænkte sig at man havde medregnet de 20 stk.
fra 1801 kommer man til at mangle 119 sedler, som der ikke kan gøres rede for. Kunne man
tænke sig, at der var skrevet forkert på en enkelt seddel? Muligvis, men vi kender i
kgl. Myntkabinettet i Stockholm også en 5 Rd. seddel 1804 med nummeret 934, så dette
synes næsten udelukket. Hvad er så sandheden? Vi får det næppe at vide, men en succes
blev disse første forsøg på at indføre seddelpenge i Grønland næppe og krigen
1807-1814 afskar Grønland fra moderlandet på samme måde som Norge og Jylland, og først
i 1819 tryktes der hos C. Lohse for ca. 7000 Rd. i værdierne 1 Rd., 24, 12 og 6 skilling
og det i et udseende og en papirkvalitet der var helt forskellig fra den, der havde været
brugt før. I 1837 foretog man en ændring i sedlernes størrelse, således at alle
værdier fik samme længde og dette var af hensyn til at de så kunne trykkes på eet ark.
Disse ark indeholdt 2 stykker af hver værdi, men senere var der flest af de lave værdier
på arket. Efter Fr. 6´s død i 1839 lod man trykke nye anvisninger.
Disse "nye" var som de gamle i
typografien, blot med ændret navnetræk og i værdierne som de forrige og bærende
årstallet 1841. Derefter gik det slag i slag med nye serier i 1844, 1848 og 1853,
hvorimod serien af 1856 blev en slags vendepunkt idet stilen blev lidt anderledes, og den
gamle møntbetegnelse Rigsbankdaler var blevet til Rigsdaler rigsmønt.
Overgang til kronemønt
Overgangen til kronemønt kender de fleste vel nok, idet
årstalssamleren normalt begynder ved året 1874. Og krone og øresystemet blev
selvfølgelig også indført i Grønland. I Bekendtgørelser, såvel offentlige som
private stod at læse at:
1 RdlrRM = 2 Kr.
48 SklRM = 1 Kr.
24 SklRM = 50 øre
12 SklRM = 25 øre
og at mindre beløb end 12 skillinge skulle betales med dobbelt så
mange øre som skulle være erlagt i skillinge. Det er i øvrigt fra denne overgang vi har
udtrykket en daler som betegnelse for et to-kronestykke. Der blev givet tilladelse til at
udgive 5 kr., 1 kr., 50 øre og 25 øre, men i første omgang fik man kun udgivet
værdierne 1 kr. og 50 øre, hvorimod 25 øren udkom året efter og 5 kronen først i
1887. Indtil dette tidspunkt havde det været ret arbejdskrævende at få disse sedler
gjort klar, idet både sedlens nummer og underskrifter var håndskrevne. Dette blev
ændret omkring 1892 da man slap for noget af det manuelle arbejde, idet nummereringen
blev trykt og underskrifterne påført med gummistempel.
Navneændringer
Indtil 1911 stod der på sedlerne intet om hvem der stod bag udstedelsen,
men da administrationen på dette tidspunkt var blevet adskilt fra Grønlands Handel,
bestemte den daværende handelschef Oscar Wesche at der skulle udsendes nye anvisninger
med navnet Den kgl. Grønlandske Handel. Adskillelsen var ikke særlig praktisk, og
allerede i 1913 vendte man tilbage til fællesstyret som fik navnet: Styrelsen af
Kolonierne i Grønland. De gamle sedler fra 1911 blev under den ny chef Daugaard
Jensens grønlandsrejse 1913 sænket i Atlanterhavet, og dette er grunden til at disse er
ret så sjældne i dag.
Falske penge
Fra omkring 1920 stammer en beretning om en ung lærling, der i Catos
trykkeri, der på den tid havde stået for seddeltrykningen, stjal nogle prøver til
grønlandske sedler og tog rund til forskellige værtshuse for at støve piger op. Men på
et af værtshusene blev en af gadens faste piger mistroisk over for sedlerne og drengen
skyndte sig derefter ud på et toilet hvor han kom sedlerne i en efter en, idet han trak
hver gang, og det tog ham lang tid. Politiet tog sig dog af ham, men der blev ikke rejst
sigtelse mod ham hans unge alder taget i betragtning, og fordi sedlerne jo ingen skade
havde gjort. (De var jo kun givet ud til prostituerede !!!)
Navneændring på grønlandske sedler
foregik flere gange og i perioden 1926-1953 var navnet Grønlands Styrelse,
hvorefter det igen blev omdøbt til det nuværende navn, nemlig Den kgl. Grønlandske
Handel. Den sidste udgivelse startede kort tid efter 1953 og sedler fra denne serie
var gyldige indtil 31/10 1968.
Andre seddeltyper
Udover de officielle sedler har der været følgende andre typer:
Officielle interne sedler
Officielle nødsedler
Officielle særsedler
Nødsedler
Private interne sedler.
Pladsen her tillader desværre ikke en opremsning af alle disse
forskellige seddeltyper, men et par typiske eksempler kan da altid vælges ud.
Julianehaab sedlen 1934
I 1934 var den daværende kolonibestyrer Ibsen taget på rejse og havde
som sædvanlig taget pengeskabsnøglen med. Imidlertid trak hans rejse ud, og da man kom
til den 1. I måneden, hvor der skulle udbetales løn, var kolonibestyreren endnu ikke
kommet hjem, hvorefter overassistent Vedel tidligt om morgenen måtte fremstille nogle
sedler, da det viste sig at hans kassebeholdning ikke slog til. Der blev fremstillet to
slags sedler, 5 og 10 kr. på henholdsvis blåt og gult konceptpapir. Sedlerne blev
skrevet på maskine, idet man satte 3-4 ark foliopapir i af gangen og skrev teksten 10
gange i afmærkede felter, hvorefter de blev skåret ud, Størrelsen har altså været ca.
100 x 70 mm. Sedlerne blev ikke nummereret, men var forsynet med koloniens stempel, dato
og underskrevet af E. Vedel. Den samlede sum var ca. et par tusind kroner, og alle
sedlerne blev indløst i løbet af et par dage, dels i butikken og dels på kontoret,
hvorefter de blev tilintetgjort.
Egedesminde 1944
Under krigen i 1944 udgik man i Egedesminde for de fra Danmark udsendte
pengesedler. Man var så nødsaget til selv at fremstille midlertidige nødsedler, af
hvilke der blev fremstillet 100 stk. 50 kr. sedler og 50 eller 100 stk. 100 kr. sedler.
Alle sedlerne var nummereret og havde kun gyldighed i Egedesminde distrikt. Kolonibestyrer
H. Dan Møller stod med sin underskrift på hver seddel inde for gyldigheden. Sedlerne var
i omløb sideløbende med de mindre værdier, men da der var store lønudbetalinger til
institutioner, lægevæsen, præst, grønlændere ude i distriktet osv., kunne man ikke
klare sig uden de store sedler. Først sent på året 1944 fik man nye forsyninger nede
fra centralkontoret i Godthåb, hvorefter alle nødsedlerne kunne inddrages, og
efterhånden som de indkom, blev de annulleret .

Som det vil ses af ovenstående hører det grønlandske seddelvæsen
til noget af det mest brogede og spændende, og dette har sat fokus på sedlerne, hvoraf
mange er temmelig sjældne.
Prisernes himmelflugt
For et par år siden (1977) viste det sig at der var interesse for
disse sedler i USA, hvorefter en canadisk handler meldte sig på det danske marked og bød
skyhøjt på flere danske møntauktioner. Dette pressede selvfølgelig priserne i vejret
og på sit højeste kostede en 1804 seddel ca. 8000 kr. eller mere. Disse høje priser
lokkede en mængde nye og i samlerkredse ikke førud kendte sedler frem fra private folk,
der gennem avisreferater havde hørt om de svimlende summer som betaltes for sådanne små
papirlapper. De nyopdukkede sedler var imidlertid en større mængde end det amerikanske
marked kunne opsuge, og priserne begyndte at falde. For nu at tage eksemplet med 1804
sedlen, som i sig selv er forholdsvis almindelig, så faldt den til 6000 kr., den røg ned
på 4000 kr. og tendensen bliver nok at disse sedlers reelle markedsværdi, som interessen
er i dag højst kommer til at ligge på 3000 kr. Foruden sedler har grønlænderne brugt
danske mønter, samt egne mønter, private mønter samt en mængde forskellige slags tegn,
og disse udgivelser kan vi måske komme ind på ved en senere lejlighed.
Copyright 1979-2000 by Peter Flensborg
Første gang bragt i Mønt-Avisen nr. 10 (sept.-okt. 1979) s. 120-11. |