Guinea guldmønterne

Danske guldmønter med afbildninger af de danske fort i Guinea på Guldkysten.

På en del danske guldmønter har vi afbildninger af skibe med tilknytning til kolonitiden samt af vore forter i Guinea på Guldkysten i Afrika. I 1620 var danske skibe nået til Indien og havde grundlagt kolonien Trankebar, og senere etableredes kolonien Guinea som en station på den såkaldte trekantsrute: København – Guinea – Vestindien – København.

Nogle år får 1657 var nogle skibe omsider nået hjem fra vor afrikanske koloni med guld og elfenben, og af dette guld blev der fremstillet smykket og slået dukater; og efter sigende forærede Fr.3 dronningen den første dukat, der blev slået af guinesisk guld. Denne mønt (fig.1) havde dog ikke afbildning af noget fort, for det havde man ikke på dette tidspunkt, men et sejlskib og det latinske ord TANDEM (endelig) som indirekte siger, at man havde ventet længe på at få udbytte af den afrikanske koloni på Guldkysten. Ganske vist var det første fort i 1658 erobret svensk fort, men dette mistede vi allerede året efter, hvorefter vi købte fortet Frederiksborg af fetustammen, men på grund af gæld og almindelig forfald pantsattes dette i 1684.

Grundridset af dette fort ser vi på en dukat udmøntet i 1682 af møntmester Georg Sesemann, som fra 1680 virkede i Borgergade 25. (Fig.2). Det var nu synd, at dette fort ved Cabo Corso ikke kunne holdes, for det var nok et af de sundeste. Hele Guinea kysten var lav og sumpet og enorm usund, hvorimod fortet Frederiksborg lå på "Det danske Bjerg", der var over 300 skridt i højden. Alligevel var der også her en ganske stor dødelighed, men det skyldtes nok danskernes dårlige levevis eller at man levede efter devisen: Lev stærkt – dø ung.

I 1673 kom den første skibsladning negre til St. Thomas, og for mere effektivt at kunne samarbejde blev Det Vestindiske Kompagni og Det Guineiske Kompagni af praktiske hensyn senere slået sammen til eet under navnet: Vestindisk-Guinesisk Compagnie. Dette var i private hænder, til kongen overtog det i 1755.

I 1660´erne blev fortet Christiansborg anlagt ved Accra, og derefter tog handelen rigtig fat. Første gang, vi træffer en afbildning af dette fort, er på en dukat fra 1688 (Fig.3), og her får man det indtryk, at fortet er set fra søsiden, men det er ikke korrekt, da tårnet i så fald skulle være til venstre. Den sidste af Chr.5´s dukater har årstallet 1699 (Fig.4), og af den møntedes 3494 stykker for Det Vestindiske Compagni.

Handelen ekspanderede, og hjemmefra blev skibene lastet med de ting, man vidste, at stammerne på kysten var villige til at aftage mod betaling i guld og slaver, hvorefter man sejlede til Vestindien, solgte slaverne og arriverede med guld, sukker, rom etc., samt en varierende fortjeneste.

I den første del af Fr. 4´s regeringsperiode, hvor guldet flød rigeligt fra Guinea, blev der slået mange typer guldmønter med afbildninger af fortet Christiansborg i Guinea (Fig.5), men mest prangende er 5 dukaten 1704 Hede 12 (Fig.6), hvor vi ser det stolte slaveskib Christiansborg og omskriften: CONANDO INVENIMUS (ved foretagsomhed har vi fundet), som vel er det bedste bevis på, at man selv mente at have drevet kolonihandelen ganske godt.

På en dobbelt guldkrone (18 mark) 1701 (Fig. 7) som ikke eksisterer mere, men som er omtalt i Museum Regium Tab. XXII nr. 11 og i øvrigt udmøntet ifølge resolution af 2. September 1701, ser vi ligeledes fortet fra søsiden.

Som før nævnt blev to af kompagnierne slået sammen, hvilket skete i 1708, og i den anledning sloges en 10 dukat "medalje" med stemplerne fra 1704. Det var fortsat kompagnierne, der fik præget hovedparten af dukaterne, og under Chr.6 slog man en dukat med årstal 1730 i anledning af tronskiftet (Fig.8). Denne mønt blev også præget de næste par år med samme stempel, og på bagsiden ser vi igen fortet Christiansborg om end afbildningen af fortet ikke er helt så troværdig som på de dukater, der med årstal 1738 og 1740, Hede 3 (Fig. 9) i tidsrummet 1738-43 blev præget af kompagniguld.

Sidste gang, Guineafortet optræder på mønter, er de meget forfinede og stilfulde enkelte og dobbelte dukater, Hede 7-8 og Hede 13-14 (Fig. 10), hvortil stemplerne var skåret af den højt ansete medaljør Arbien. For produktionen stod Chr. Winekes enke Ingeborg Maria, som i øvrigt fortsatte på Mønten i Borgergade, indtil Den kgl. Mønt i 1749 blev indrettet bag Charlottenborg.

Selv om kompagnierne fortsat fik udmøntet sine hjembragte guldbarer og sit guldstøv i dukater, så dukkede der ikke flere typer op mad afbildninger af fortet i Guinea.

Kompagniet fortsatte i øvrigt sin slavehandel, indtil indførslen af negerslaver til Vestindien blev stoppet i 1803. Men dermed var det ikke slut med denne trafik, for til Cuba og Brasilien blev der ligetil omkring 1850 indført slaver. Men i og med, at slavehandelen var afskaffet, var selve slaveriet der jo stadig, og tilskyndet dels af englændernes ophævelse af slaveriet fra 1838 og dels af en truende opstand, proklamerede Peter von Scholten, også kaldet Massa Peter, den 3. juli 1848, at alle slaver nu var frie.

På dette tidspunkt var Danmark involveret i krig, Trankebar var solgt i 1845, og Dansk Guinea med sine mange forter blev afviklet 1850. Fortet Christiansborg var under det engelsk herredømme hovedsæde for guvernøren, og da landet Ghana i 1957 blev selvstændigt, kom det store bygningsværk til at tjene som præsidentens residens – et over 300 år gammelt dansk fort.

Oprindelig bragt i Møntsamlernyt maj 1979 s. 108-110.