Lidt om checken, dens historie og checkskatten.

Af Peter Flensborg

I løbet af få år er der kommet en mængde checksamlere til, først og fremmest i USA, hvor der endda er oprettet specielle checkklubber.

Der er tilsyneladende ingen sikre oplysninger om hvem der opfandt checken, eksperterne er uenige, men nogle mener, at romerne fik ideen omkring 352 f. Kr. Andre giver Italien æren i det 16. årh. Vi ved, at den første bank etableret i den moderne verden var Venedigs Bank, som blev grundlagt i 1157. Barcelona Bank blev etableret i 1401, og nogle af de første vekselsedler fremkom her. Amsterdam Bank grundlagt 1609 som en bank for opbevaring og kontrol af guld. Tidligere omkring 1500 havde hollænderne deponeret deres beholdninger hos vekselerere mod betaling frem for den risiko der var ved at opbevare dem hjemme.

Vekselererne enedes om at samle og annullere fordringer på grundlag af deres indskyderes skrevne ordre – med andre ord checken. I England begyndte folk i sidste halvdel af det 17. årh. at deponere deres beholdninger hos guldsmedene. Disse gav deres kunder Goldsmith Notes, som var forløbere for egentlige bankudstedte sedler. Dette var simple blækskrevne kvitteringer – skrevne løfter om at betale kunderne, eller på deres ordre. Kunderne kunne skrive direkte til guldsmeden og bede ham betale en bestemt sum til en person, eller på hans ordre, eller til overbringeren af kvitteringen. Ordren til at betale varierer kun fra den moderne check, ved at være mindre ensartet. Den tidligste trykte check menes at kunne dateres til 1762 og blev fremstillet af Lawrence Childs i England.

Men før dette var brugen af checks i England allerede begyndt at spredes. Dem som modtog checks fra forskellige mennesker og trukket på forskellige banker fandt det besværligt at skulle gå til de enkelte banker for at få betalingen. Han deponerede checken i sin egen bank som derefter præsenterede den for den udstedende bank ved hjælp af budbringere. Dette betød, at hvert bud skulle foretage mange ture om dagen til hver eneste bank. Historien fortæller, at et træt bankbud stoppede på sin vej og gik ind i en lokal kaffestue. Da han satte sig ned for at få sin kaffe bemærkede han andre bankbude og han kunne se, at hver bar et bundt af checks trukket på forskellige banker. I løbet af samtalen besluttede de at udveksle deres bundter af checks. Disse kom retur til deres egne banker og afkortede på den måde bankbudenes ture. Snart efter hørte andre bude om denne simple metode, og begyndte at mødes på kaffestuen. De byttede checks alle sammen og vendte hjem til deres respektive banker og sparede på den måde mange ekstra ture. Bankerne var til at begynde med ikke glade for dette system, men som tiden gik indså de værdien af dette system og der oprettedes en clearings central som selv den dag i dag er en integreret del af check-behandlingen.

Så meget om det rent historiske. Omkring 1976 foreslog den danske regering en checkskat på 1 kr. på hver check, idet man påpegede, at her var et helt nyt beskatningsobjekt. Heldigvis faldt dette til jorden som et af de punkter de konservative fik for at stemme for forslaget. Men nyt som beskatningsobjekt er det i hvert fald ikke.

Den amerikanske regerings søgning efter indtægtskilder til at finansiere borgerkrigen medførte, at der blev pålagt en skat på 2 cents på hver check fra og med 1862. Denne såkaldte midlertidige skat forblev i kraft i 20 år. Tegn på betaling var et frimærke, enten hæftet eller limet på checken, eller også kunne man få et officielt tryk direkte på checken. Annulleringen af skattemærket var udstederen selv ansvarlig for. Den såkaldte midlertidige skat på 2 cents på hver check som blev pålagt i 1862 blev afskaffet i 1882 men kun for at blive genindført i 1898 for at hjælpe med til at finansiere den Spansk-amerikanske krig. De skattefrimærker, der blev brugt til denne serie havde et krigsskib som hovedmotiv. Som vi alle ved føles en skat hård. Sådan var det også med checkskatten.

Den endelige form fremkom under den store depression i 1930érne da 2 cents skatten igen blev indført. Men denne gang slap kunderne for at slikke på mærkerne, idet bankerne indbetalte skatten for kunderne til Uncle Sam. I nogle tilfælde brugte banken et gummistempel på de udleverede checkblanketter der fortalte, at skatten for disse var betalt.

Som det kan ses, har USA med jævne mellemrum siden 1862 brugt checken som beskatningsobjekt og andre lande har haft lignende foranstaltninger så en helt ny idé var det ikke den socialdemokratiske regering fremkom med, som heldigvis faldt til jorden igen. Siden hen har det været bankerne selv der har lagt skat på blanketterne, men nu kaldet det bare gebyr, og det lyder tilsyneladende ikke så slemt som skat.

Første gang bragt i Dagbladet Politikens møntspalte d. 29. aug. 1976.