Skulle Danmark have haft pappenge i 1914?

Af Peter Flensborg

Allerede i begyndelsen af Den 1. Verdenskrig i 1914 blev de danske sølvpenge færre og færre, og dem, der følte dette hårdest, var de handlende, af hvilke mange havde opslag i deres butikker om, at sedler ikke kunne veksles. Det københavnske dagblad Politiken oprettede en byttecentral, således at man kunne få vekslet en 10- eller to 5 krone-sedler i mindre skillemønt.

Allerede på dette tidspunkt havde Nationalbanken taget skridt til at afhjælpe manglen på mønter – først og fremmest 1 og 2 kroner, idet man havde ladet Gerhard Heilmann tegne nogle nye 1 og 2 kr. sedler. 1 kronesedlen blev sendt i omløb den 31. August 1914. Nationalbankdirektør Marcus Rubin udtalte samme aften til BT: "Grunden til, at 1-krone sedlerne nu udsendes, er absolut ikke, at der hersker sølv tørst endsige sølvpanik, men der vender ikke så meget sølv tilbage til banken, som der plejer, og beholdningerne vil på den måde svinde i utilladelig grad. Vi kan ikke udmønte nyt sølv for tiden, da sølvkøb i udlandet ikke kan betegnes som bekvemt for tiden. Derfor har vi benyttet os af vor ret til at udsende 1-krone sedler. 2-krone sedlerne, der ligesom 1-krone sedlerne i nogen tid har foreligget i trykt form, vil foreløbig ikke blive udsendte. Hele forholdet er jo i øvrigt kun af midlertidig natur."

Folk havde ved krigens udbrud stukket så meget sølv tilside, at der virkelig var fare for en standsning i omsætningen. Der var mange forslag fremme, bl.a. om at halvere 5-krone sedlerne, således at de skulle gælde for 2,50 kr.

Politiken skrev den 8. Aug. 1914: "og endelig kunne man gøre, som de gør i England: Befale at frimærker skal modtages som lovligt betalingsmiddel. Dette vil folk dog næppe sætte pris på. Ingen kan være i tvivl om, at det ville være højst ubehageligt, om man i stedet for skillemønt fik en håndfuld fedtede frimærker, som klæbede sig fast i fingrene. Vi håber nu, folk vil forstå, at de hverken gavner sig selv eller andre ved at samle på sølvpenge."

I Nationalbankens arkiv befinder sig nogle ark på stift papir af nogle pengemærker. Det drejer sig om prøvetryk fra H.H. Tiele af 10 øre og 25 øre trykt med forskellig farve. Motivet på de afbildede mønter er identisk med bagsiden af Chr. 10`s sølv 10- og 25-øre bortset fra ordet Danmark over tallet. Den ydre ramme er holdt i samme skønvirkestil som mønterne.

Hvornår disse "pappenge" har været under overvejelse er uvist, men der er nok to muligheder. Enten er der lavet forsøg samtidig med udsendelsen af 1 krone sedlen i 1914, eller også skal vi frem til 1918-20, hvor der begyndte at ske ændringer med møntmetallerne.

I 1918 begyndte man at producere jern 1-, 2- og 5-øre på grund af de stigende kobberpriser, og mange af de danske sølvmønter vandrede til Sverige. Sølvprisen steg kraftigt efter 1. Verdenskrig, og alle de tre skandinaviske lande overgik til 10, 25 0g 50 øre i kobbernikkel. Hverken Danmark eller Norge vendte tilbage til sølvet, hvorimod Sverige, der havde holdt en pause med sine sølvmønter allerede i 1922, udmøntede sølv 2-kroner og 1-kroner fra 1923 og 10-, 25- og 50 ører fra 1927.

Om de omtalte pengemærker er udformet omkring det tidspunkt, hvor Danmark gik fra sølvet i 1920, eller de er fra omkring 1914, foreligger der intet om. Det mest nærliggende vil nok være at mene, at man er startet med dette forsøg i aug. 1914, da folk i huj og hast gemte alt sølvet væk, dvs. 10-, og 25-øre samt 1- og 2 kroner. Disse mønter kom dog snart frem igen, og projektet med de danske pappenge er så blevet skrinlagt.

Oprindelig bragt i Numismatisk Rapport 1984 nr.3 s. 69-70.