To hidtil ukendte grønlandske nødpengesedler.

Af Peter Flensborg

Gennem hele den tid, det grønlandske pengevæsen har eksisteret, har man rundt omkring i distrikterne gjort brug af nødsedler ved forskellige lejligheder. Kun ganske få af disse er kendt i dag. Ganske vist kendes beretning om adskillige, men sedlerne selv er gået tabt.

For et stykke tid siden har jeg gennem en tidligere kolonibestyrer fra Egedesminde fået følgende oplysninger vedrørende et par hidtil ukendte nødpengesedler. Baggrunden for udsendelsen af disse var følgende: I 1944 udgik man i Egedesminde for de fra Danmark udsendte pengesedler. Man var så nødsaget til selv at lave midlertidige nødpengesedler, af hvilke der blev lavet 100 stk. 50 Kr. sedler og 50 eller 100 stk. 100 Kr. sedler (originalstørrelse 85 x 210 mm). Alle sedlerne var nummererede og gjaldt kun i Egedesminde distrikt; kolonibestyrer H. Dan Møller stod med sin underskrift på hver eneste seddel inde for gyldigheden. Sedlerne var i omløb sideløbende med de mindre værdier, men da der var store lønudbetalinger til institutionerne, lægevæsen, præst, grønlændere ude i distriktet o.s.v., kunne man ikke klare sig uden store sedler.

egedesminde_nødseddel.jpg (17965 bytes)Først sent på året 1944 fik man nye forsyninger nede fra Central Kontoret i Godthåb, hvorefter alle nødsedlerne kunne inddrages. Efterhånden som de indkom, blev de annulleret og hele oplaget destrueret på nær 3 stk., som kolonibestyreren tog med sig som minde, da han rejste til Danmark efter krigen i 1945.

 

Første gang bragt i Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad 1966 s.102

Copyright 1966-2000 by Peter Flensborg.

 

[Op]